Aktier/tendens: Lidt nyt til Coloplast og GN på yderst stille mandag morgen

Udgivet den 25-03-2024  |  kl. 08:21  |  

Der er ikke mange indikationer for investorerne til at handle på mandag morgen, hvor de selskabsspecifikke nyheder blot omhandler kursmål for Coloplast og GN.

Den afkortede handelsuge med mange markedsdeltagere på påskeferie ventes at sætte standarden for en lav handelsvolumen, og indikationerne fra udlandet giver heller ingen ensrettede fingerpeg om retningen.

- Aktiemarkederne i Europa står til at åbne stort set uændret, skriver Jyske Bank i et notat.

Internationalt har de amerikanske aktier svinget en del efter dansk lukketid fredag, men slutniveauet på Wall Street svarer stort set til indeksværdien, da de danske markedsdeltagere gik på weekend eller påskeferie fredag eftermiddag.

De asiatiske har haft en blandet start på ugen, mens de amerikanske indeksfutures indikerer kursfald i den lette ende med fald omkring 0,2 pct., når det amerikanske marked åbner senere på dagen.

Mange internationale investorer afventer ugens eneste rigtig vigtige statistiske offentliggørelse, den amerikanske tal for det personlig forbrugsprisindeks PCE.

Men tallene kommer først fredag, hvor både det danske og amerikanske marked er lukket, så markedsreaktionen må vente til anden påskedag, mandag, hvor markedet på Wall Street er tilbage i fuldt vigør.

Den tyske DAX-future, der er en god indikator for det danske aktiemarked, er så godt som uændret.

Det danske eliteindeks, C25 , lukkede fredag 0,4 pct. højere i 1951,28.

Medicoselskabet Coloplast får løftet kursmålet til 970 kr. fra 800 kr. af canadiske RBC. Anbefalingen fortsat lyder på det neutrale "sector perform".

Coloplast steg fredag 0,2 pct. til slutkursen 931,80 kr.

Zealand Pharma er i en gunstig position med en pipeline, der potentielt kan skabe tre vægttabsmidler inden 2030. Det vurderer bestyrelsesformand, Martin Nicklasson, over for Børsen.

Samtidig er selskabet ifølge den tyske bank Berenberg "en interessant fusions- og opkøbsmulighed for store medicinalvirksomheder, der ønsker at opbygge en fedmepipeline".

Zealand Pharma sluttede fredagens handel i 719 kr. efter en stigning på 1,1 pct.

Shippinggiganten A.P. Møller-Mærsk får ikke meget forærende, når det gælder udviklingen hos de asiatiske konkurrenter. Herfra indikeres alene en uens retning hos shippingkollegerne.

B-aktien i Mærsk faldt 0,5 pct. fredag til 9130 kr.

Høreapparat- og headsetkoncernen GN har fået skruet en anelse op for kursmålet af Nordea.

Nu lyder målet på 220 kr. mod før 215 kr., mens anbefalingen fortsat lyder på "køb".

GN lukkede i 182,15 kr. fredag efter en stigning på 1,7 pct.

Af andre ting, der kan påvirke det danske aktiemarked, er dagens tale fra chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Georgia, Federal Reserve of Atlanta, Raphael W. Bostic.

Bostic, der har stemmeret i Federal Reserve pengepolitiske udvalg - Federal Open Market Committee (FOMC) - sagde så sent som fredag, at han nu blot venter en enkelt rentereduktion i år, samt at den meget vel kan falde senere end hidtil antaget.

Raphael Bostic hører til blandt mellemvægterne, når det gælder høgene i FOMC's boksering, og han har hidtil indikeret, at han fandt to rentenedsættelser passende i år.

Det står i modsætning til renteudvalget som helhed, der stadig indikerer tre reduktioner i år på hver 25 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal