Aktier/tendens: Positive tendenser men Genmab kan underpræstere efter analysehug

Udgivet den 22-01-2024  |  kl. 07:31  |  

Genmab kommer i fokus på det danske aktiemarked fra åbningen mandag, efter at den amerikanske storbank Citi har skåret 37 pct. af kursmålet for aktien og sænket anbefalingen til "sælg".

Overordnet peger det i retning af en positiv åbning i Europa mandag efter flotte stigninger i USA fredag aften, hvor det brede S&P 500-indeks steg yderligere 0,9 pct. efter dansk børslukketid og endte i rekord for første gang i to år.

Modsat faldt det danske C25-indeks fredag for femte dag i træk, da det blev til et minus på 0,6 pct. til 1816,98. Det brede europæiske Stoxx 600 gik samtidig på weekend med et fald på 0,3 pct.

- I modsætning til euroområdet er den gode stemning dog i den grad fortsat på aktiemarkedet i USA. Det toneangivende S&P 500 indeks oplevede en fremgang på 1,2 pct. og lukkede dermed fredag på sit højeste niveau nogensinde. Det kommer efter en stigning på omkring 15 pct. fra niveauet tilbage i slutningen af oktober.

- Her til morgen er der blandet stemning i Fjernøsten samtidig med at de europæiske aktiefutures er i grønt territorium og peger på en positiv åbning, skriver Nordea i en morgenberetning.

SKIDT ANALYSENYT TIL GENMAB

Herhjemme risikerer Genmab at underpræstere fra ugens start, efter at amerikanske Citi har sænket anbefalingen af aktien til "sælg" fra "neutral" og skåret kursmålet med 37 pct. til 1765 kr. fra 2800 kr.

Genamb-aktien steg fredag 1,8 pct. til 1984,50 kr., men er i år faldet med 7,9 pct.

Kursmålet hos Citi er i øvrigt det laveste blandt de børshuse, som indberetter til Bloomberg News. Der er dog fortsat et overtal af børshuse, der ser positivt på aktien.

Hos Bloomberg er registreret 15 positive anbefalinger, syv neutrale og fem negative. Det gennemsnitlige kursmål blandt de 27 børshuse er 2580,90 kr., hvilket udgør et potentiale på 30 pct. i forhold til lukkekursen fredag.

Der er også analysenyt om Novozymes, som har fået lagt 30 kr. til kursmålet hos Carnegie, så det nu lyder på 390 kr. Det fremgår af Bloomberg News. Anbefalingen er uændret "køb". Novozymes steg fredag 1,1 pct. til 350,30 kr.

ZEALAND FÅR HØJESTE KURSMÅL AF SEB

Zealand Pharma har desuden fået løftet sit kursmål hos SEB til 565 kr. fra 402 kr. Anbefalingen er uændret "køb". SEB's kursmål er det klart højeste blandt de analytikere, der har meldt deres anbefalinger og kursmål til Bloomberg. Frem til fredag har Jefferies ligget højest med et kursmål på 485 kr.

Zealand har flere lægemiddelkandidater mod svær overvægt under udvikling og har mærket massiv investorinteresse i den senere tid godt hjulpet af Novos store succes på markedet for vægttabsmidler.

Fredag faldt Zealand dog for første gang i 12 handelsdage med 1,1 pct. til 442,40 kr. Forinden havde aktien sat otte lukkerekorder på stribe og var steget samlet godt 28 pct. de foregående 11 børsdage.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder