Aktier/tendens: Udsigt til flad åbning med fokus på Genmab og bankerne

Udgivet den 18-07-2023  |  kl. 07:49  |  

De danske handlere skal kigge mod udlandet for at finde selskabsspecifikke nyheder, hvor medicinalselskabet og partneren til Genmab Novartis samt den svenske Swedbank allerede før børsåbning er kommet med regnskab for andet kvartal.

At dømme ud fra udenlandske futures, er der udsigt til en flad åbning af det danske aktiemarked tirsdag.

Futures for de tre ledende amerikanske aktieindeks ligger 0,0 til 0,2 pct. lavere, mens den tyske DAX-future ligger uændret dog svajende mod plus.

Mandag lukkede C25-indekset i 1815,55 efter et plus på 0,2 pct.

GENMABS PARTNER MED REGNSKAB

Genmab kan tirsdag komme i fokus, efter at medicinalselskabet og partneren Novartis fra morgenstunden afleverede regnskab for andet kvartal.

Det schweiziske selskab øgede i kvartalet salget af Kesimpta til 489 mio. dollar, hvilket svarer til en stigning på 105 pct. sammenlignet med salget i samme kvartal sidste år.

Kesimpta er baseret på Genmabs middel Ofatumumab, og Genmab modtager royalties fra salget på 10 pct.

Aktien i Genmab steg mandag 2,3 pct. til 2686 kr.

Også Bavarian Nordic har fået nyt fra udlandet, hvor Sanofi og Astrazeneca har fået godkendt RSV-vaccinen Beyfortus til spædbørn op til 24 måneder af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Bavarian udvikler også en vaccine mod luftvejssygdommen RSV. I den forbindelse ventes der data fra et fase 3-forsøg, med voksne, i løbet af sommeren i år.

Medicinal-aktien faldt 0,2 pct. mandag til 109,85 kr.

SWEDBANKS POSITIVE KVARTAL KAN SMITTE AF

Svenske Swedbank nød i andet kvartal godt af høje renter og væsentligt lavere nedskrivninger end frygtet, der samlet bidrog til en fordobling af bundlinjen.

Facit for kvartalet er en bundlinjen på 9,12 mia. svenske kr. fra 4,51 mia. svenske kr. i andet kvartal af 2022. Her var ventet et overskud på 8,03 mia. svenske kr.

Det kan smitte af på de større danske banker i C25 - hvor Nordea allerede mandag nød godt af sit bedre end ventet regnskab for andet kvartal.

Nordea steg 1,7 pct. til 76,78 kr., Danske Bank gik 1,0 pct. frem til 165,50 kr., mens Jyske Bank blev løftet 0,7 pct. til 514 kr.

TOPDANMARK FÅR SÆNKET KURSMÅL

Kursmålet for aktien i Topdanmark blev mandag efter børslukning sænket med 11 pct. til 315,40 kr. fra førhen 354,70 kr. af den amerikanske investeringsbank Citigroup.

Anbefalingen af aktien fastholdes på "neutral", fremgår det af Bloomberg News.

Det nye kursmål indikerer et begrænset potentiale på 5 pct. i forhold til lukkekursen mandag i 301,40 kr.

Uden for C25 meddeler Parkens fodboldforretning, F.C. København, at den har indgået en aftale med franske LOSC Lille, som køber den islandske fodboldspiller Hakon Haraldsson.

Salget af midtbanespilleren vurderes at påvirke resultatet før skat i 2023 positivt med 72 mio. kr.

Parken-aktien steg 0,5 pct. mandag til 109 kr.

.\\˙ MarketWire

Amalie Dinesen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst