ALKs tabletvaccine mod hustøvmideallergi, ACARIZAX®, godkendt i Canada

Udgivet den 04-05-2017  |  kl. 21:07  |  

København, 2017-05-04 21:07 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at selskabets tabletvaccine mod husstøvmideallergi, ACARIZAX®, er godkendt i Canada.  

Registreringsansøgningen for ACARIZAX® blev indsendt til de canadiske sundhedsmyndig­heder i maj 2016. ACARIZAX® er godkendt som allergivaccination mod moderat til svær allergisk rhinitis, med eller uden konjunktivitis, forårsaget af husstøvmider til behandling af voksne i alderen 18-65 år bekræftet af en skin-priktest og/eller en in vitro test for IgE-antistoffer mod D. farinae eller D. pteronyssinus. 

Henrik Jacobi, ALKs forskningsdirektør, siger: "Med den nye godkendelse er ALKs tabletportefølje i Canada udvidet til at dække græs-, ragweed- samt husstøvmideallergi, som er den mest almindelige luftvejsallergi. Vi fortsætter med at styrke vores organisation og lanceringsberedskab i Nordamerika op til introduktionen af tabletvaccinen mod husstøvmideallergi."  

ACARIZAX® er i øjeblikket godkendt i 18 lande verden over og lanceret i ni lande. I yderligere otte lande behandles registreringsansøgninger, og der planlægges indsendelse af yderligere registreringsansøgninger.  
 

ALK-Abelló A/S 

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) - en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 2.300 medarbejdere og har datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan, Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

Vedhæftede filer:

FM_16_17DK_04052017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Kæmpe milliardudlodning sender BNP Paribas i bunden af Stoxx 600
12:34 Byggemarkedskæmpen Lowe's fik mindre end ventet tilbagegang i første kvartal
12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation