Alm. Brand Bank - Rentekommentar

Udgivet den 05-07-2005  |  kl. 09:03  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Bank dagens kommentarer til markedet:

Mens USA fejrede sin uafhængighedsdag oplevede det europæiske obligationsmarked et marginalt fald mandag. Dette skete efter en lidt større nedtur fra morgenstunden afledt af den svage euro og antydning af bedring i de europæiske nøgletal. I løbet af mandagen rettede markedet sig lidt på udtalelser fra ECBs Noyer om at udtræden af euro-samarbejdet er muligt, men dyrt og risikabelt. Udtalelsen ses som en hentydning til den seneste politiske uro i Italien.

Apropos amerikansk uafhængighed kan det konstateres, at asiatiske centralbankers køb af amerikanske obligationer fortsætter i mindst samme tempo som hidtil, eftersom de enkelte centralbanker sælger egen valuta mod dollar for at opretholde konkurrenceevne i forhold til Kina. Og dette køb af amerikanske obligationer er givetvis en del af forklaringen på den gådefulde lave lange rente i USA.

Desuden faldt tilliden jævnfør nye tal i den europæiske serviceindustri, men ikke nok til at skabe ny vækstbekymring og rentesnak i ECB. Og her fra morgenstunden har den tyske detailomsætning vist en uventet stigning. Markedets fokus synes dermed at være vigende sandsynlighed for en ECB-rentenedsættelse og stigende sandsynlighed for fortsatte renteforhøjelser i USA, hvilket kan få både obligationer og euroen til at falde yderligere. Dette fokus kan dog evt. ændres af fredagens jobtal fra USA.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder