Asien: På vej mod bedste uge i et år - men Tokyo går glip af festen

Udgivet den 03-11-2023  |  kl. 06:46  |  

De asiatiske aktiemarkeder er fredag på vej mod den største ugentlige stigning i et år, hvor der en solid positiv stemning på baggrund af faldende renter i forventning om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er færdig med at lange renteforhøjelse over disken.

Samtidig afventes dagens amerikanske jobdata, der kommer fredag eftermiddag.

- For varmt eller for koldt kan svinge pendulet til en mere "vagtsom venten" for at se, hvordan Federal Reserve reagerer. Eller værre med en mere overhængende recessionsfrygt, hvis dataene viser stærk divergens fra forventningerne. Men hvis de er på eller lige i økonomernes estimater, vil det sandsynligvis øge stemningen hos investorerne, siger analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

De tiårige amerikanske statspapirrenter er faldet mere end 20 basispoint over de seneste to handelsdage, efter at Federal Reserve lod renter være renter onsdag, og topchef Jerome Powell efterfølgende sagde, at risiciene for udsigterne for renteændringer var afbalancerede.

- Markederne er blevet mere og mere overbeviste om, at renterne i USA nu har toppet. Centralbankchef Powell har advaret om, at for at de høje obligationsrenter skal forhindre endnu en forhøjelse, er de nødt til at forblive høje, så markederne kan ikke få i både pose og sæk, skriver analytikere fra ANZ i et notat ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,9 pct., mens amerikanske aktiefutures indikerer en blandet åbning i de amerikanske aktieindeks med et lille fald i det brede marked på 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

Investorerne i Tokyo får ikke glæde af den positive stemning, da markedet er lukket for en lokal helligdag.

De kinesiske aktiemarkeder følger til gengæld godt med i den globale udvikling.

Hongkongs Hang Seng indeks øger 2,1 pct., og Shanghai Composite og CSI 300 øger begge 0,7 pct.

I de øvrige markeder er Taiex-indekset i Taiwan positivt med 0,6 pct., Singapores Strait Times-indeks øger 2,0 pct., og Kospi-indekset i Seoul stiger 1,0 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney er lukket med en gevinst på 1,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 Lukket
Topix Lukket
Hongkongs Hang Seng +2,1
China Shanghai Composite +0,7
China CSI 300 +0,7
Taiwan Taiex +0,6
Sydkoreas Kospi +1,0
Indiens BSE Sensex +0,7
Singapores STI +2,0
Sydney ASX 200 +1,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder