Bayern: Forbrugerpriser, juni: +0,6 pct. m/m, +1,7 pct. å/å

Udgivet den 23-06-2000  |  kl. 11:07  |  

København--23. juni--NetPosten--Forbrugerpriserne i den vesttyske delstat Bayern steg i juni med 0,6 pct. på månedsbasis, hvilket gav en årsstigningstakt på 1,7 pct. Det oplyser det lokale statistiske kontor fredag.

I maj faldt priserne 0,1 pct. månedligt og viste en årlig inflationstakt på 1,3 pct.

Det er forbrugerpristal fra delstaterne Sachsen, Hessen, Baden-Württemberg, Nordrhein-Westfalen, Brandenburg og Bayern, der danner grundlaget for de foreløbige forbrugerpristal for Tyskland, som formentlig offentliggøres senere fredag.

Udgivet af: NPinvestordk