BioPorto indgår distributionsaftale med Siemens Healthcare

Udgivet den 11-01-2016  |  kl. 12:00  |  

BioPorto har indgået en distributionsaftale med Siemens Healthcare, i henhold til hvilken BioPorto vil levere en NGAL test tilpasset til Siemens Healthcares BN II og BN ProSpec Systemer. Aftalen er eksklusiv med hensyn til disse instrumenter og gælder hele verden. Siemens Healthcares BN Systemer er lukkede systemer, der er designet til validerede applikationer. Det er en del af aftalen, at Siemens Healthcare og BioPorto vil samarbejde om at bringe den tilpassede test på markedet, efter tilpasningen af NGAL testen til disse instrumenter er sket. Kommercielt salg vil således begynde efter tilpasningen. Aftalen har stor strategisk betydning for tilgængeligheden af NGAL tests og kendskabsgraden til NGAL som diagnostisk markør. BioPorto forventer at se en økonomisk effekt af denne aftale i løbet af anden halvdel af 2016.

Peter Mørch Eriksen, CEO i BioPorto, udtaler: ”Jeg er meget tilfreds med distributionsaftalen og samarbejdet med Siemens om at få NGAL tilpasset til to af deres systemer og markedsført. Jeg forventer kun, aftalen vil få mindre økonomisk effekt for BioPorto i år, fordi testen først er klar til markedet i andet halvår. Derimod, og særligt fordi vi er godt i gang med at bygge NGAL-markedet op, er den strategiske betydning meget væsentlig ligesom den økonomiske betydning kan blive det over tid.”

 

For yderligere information kontakt:

Peter Mørch Eriksen, CEO

Christina Thomsen, Investor Relations Manager

Telefon 45 29 00 00, e-mail investor@bioporto.com

 

Om biomarkøren NGAL

Hvert år bliver cirka 13 millioner mennesker ramt af akut nyreskade, hvoraf omkring 4 millioner dør. Til trods herfor har udviklingen inden for nyreskadediagnostik stået stille de seneste halvtreds år. Nuværende metoder, som eksempelvis måling af serum-kreatinin, giver først signal om nyresvigt 24-72 timer efter at nyren har taget skade. NGAL-stigningen kan derimod måles ganske få timer efter skaden er sket, og giver dermed lægen mulighed for at træffe afgørende beslutninger, før nyreskaden udvikler sig til et potentielt dødeligt nyresvigt.

 

Om BioPorto

BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme, til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL til akut nyreskade. BioPorto er beliggende i København og er noteret på Nasdaq København.

Vedhæftede filer:

02 meddelelse 2016 01 11.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Carlsberg henter to nye medlemmer til ledelsen og får endnu en kvinde i øverste lag
10:58 ALK præsenterer lovende resultater med allergivacciner i børn
10:41 Carlsberg henter to nye medlemmer til ledelsen og får endnu en kvinde i øverste lag
10:39 ALK's kapitalmarkedsdag nærmer sig: DNB ser uændret ambition om tocifret vækst
10:27 Meme-aktie går lodret i formarkedet efter nyt fra kontroversiel investor
10:03 Britisk medicinalkæmpe sendt til tælling - amerikansk domstol åbner for hav af søgsmål
09:54 Borussia Dortmund-aktie sendes ned efter Champions League-nederlag
09:47 Sydbank ser aktiefesten synge på sidste vers - fastholder rødt aktiebarometer
09:19 Aktier/åbning: Genmab til vejrs oven på studiedata - C25 nærmer sig 2000-niveauet
09:05 Genmab ses stige fra åbningen: Kræfthåb leverer gode data, mener amerikansk storbank
08:48 Obligationer/åbning: Uændret rente - fokus på amerikanske industrital
08:15 Aktier/tendens: Amerikansk storbank ser Genmab stige oven på studiedata
07:32 Genmab betegner resultater i svært helbredelig lymfekræft for lovende
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder efter møde i Opec+
07:01 Obligationer/tendens: Ventet rolig åbning - fokus på amerikanske industrital
06:47 Genmab går videre med middel mod lungekræft - foreløbige data betegnes som opmuntrende
06:43 Asien: Stigninger næsten overalt
06:41 Mærsk får løftet kursmålet til 15.000 kr. hos Jefferies
06:34 Nvidia på vej til også at overhale Apple
06:34 De japanske myndigheder brugte over 62 mia. dollar på at støtte yen i maj