Blue Vision A/S - Delårsrapportering 1. halvår 2020

Udgivet den 24-08-2020  |  kl. 16:19  |  

Delårsrapportering 1. halvår 2020

Selskabsmeddelelse nr.: 9

Bestyrelsen for Blue Vision A/S har den 24. august 2020 behandlet og godkendt del-årsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2020. Delårsregnskabet er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor.

Resume

Blue Vision koncernen realiserede i perioden 1. januar - 30. juni 2020 et resultat efter skat på -12.241 tkr. (1. januar - 30. juni 2019: -3.074 tkr.). Selskabets egenkapital pr. 30. juni 2020 udgjorde 55.243 tkr. (30. juni 2019: 74.498 tkr.).

Blue Vision´s datterselskaber Contra A/S og Aktiv Integration ApS har betydeligt reducerede aktiviteter. Derfor er der af forsigtighedshensyn hensat ekstraordinært tkr. 10.000 ligesom mellemregningen er nedskrevet med det fulde beløb for at imødekomme en eventuel afvikling af selskaberne.

Blue Vision udsendte d. 28. november 2019 en meddelelse omkring en mulig førtidsindfrielse af sit tilgodehavende fra salget af datterselskabet Portinho S.A. Den aftalte førtidsindfrielse er blevet udskud på grund af COVID-19 men forventes stadig gennemført.

Fremadrettet er det ledelsens forventning, at driften af Blue Vision frem mod ultimo 2021 vil udgøre 1.000 tkr. per halvår.

Resultatet er ikke tilfredsstillende.

Hovedpunkter (1. halvår 2020)

Blue Vision har to aktiviteter. Dels at forvalte et tilgodehavende fra salget af Portinho S.A. og dels selskabet Heartcare ApS med datterselskaberne Contra A/S og Aktiv Integration ApS.

Portinho S.A. blev frasolgt ultimo 2018 og Blue Vision har et bogført tilgodehavende på tkr. 71.334 som forventes indfriet i andet halvår 2020.

Blue Vision´s datterselskab Heartcare ApS, der leverer beskæftigelsesydelser til det offentlige, har stort set indstillet driften. Dette er sket som følge af en uheldig kombination af følgende begivenheder:

D. 12 marts oplevede Heartcare - og datterselskaberne Contra A/S og Aktiv Integration ApS - en total nedlukning af alle borgerforløb ifm. COVID-19.Contra A/S har ikke vundet en forlængelse af kontrakten hos selskabets største kunde, Københavns kommune. Dermed udfases omsætningen for denne kunde i andet halvår 2020.Aktiviteter for at skabe salg har været udfordret i perioden, idet jobcentrene først blev genåbnet for fysisk fremmøde d. 15. juni 2020 og mange jobcentre først derefter skulle have et overblik over situationen hvilket for manges vedkomne ramte ind i sommerferien.

Som følge af ovenstående hensætter ledelsen således, at det efterfølgende kan vurderes om selskabet aktiviteter skal afvikles.

På baggrund af det uventede dårlige resultat i Heartcare har Blue Vision og de primære tidligere ejere indgået aftale om justering af vederlaget udstedt i forbindelse med erhvervelsen af Heartcare, således at de sidstnævnte samlet, og vederlagsfrit, returnerer i alt 1.510.000 B-aktier eller ca. 38 % af den oprindelige købesum. Blue Vision A/S har accepteret tilbuddet betinget af endelig godkendelse på Blue Vision A/S' forestående generalforsamling. Såfremt transaktionen var gennemført pr. 30/6-20 ville aktierne have forbedret aktiekapitalen med tkr. 3.020 således, at den ville udgøre tkr. 58.263.

Likviditet, fortsat drift og kapitalgrundlag

Blue Vision A/S har modtaget opbakning fra en række aktionærer således, at selskabet vil kunne dække samtlige forventede driftsomkostninger frem til førtidsindfrielsen er gennemført.

Begivenheder efter del-årsperiodens udløb

Der er ikke indtruffet begivenheder efter del-årsperiodens udløb.

Kontaktperson - Investor Relations

På Blue Vision A/S' hjemmeside www.blue-vision.dk findes yderligere informationer og samt­lige offentliggjorte meddelelser.

Forespørgsler vedrørende relationer til investorer og aktiemarkedet kan desuden rettes til:

Peter Hauge Jensen
Telefon: +45 60454000
E-mail: phj@bluevision.dk

København, den 24. august 2019

Blue Vision A/S

Bestyrelsen


Vedhæftet fil

Delårsrapport 1. halvår 2020 Blue Vision final

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje