Boozt-direktør: Antallet af kunder der handler i flere produktkategorier vokser

Udgivet den 18-08-2023  |  kl. 12:05  |  
Arkiv: Foto

Boozt-kunder shopper produkter fra flere kategorier i andet kvartal, og det sender Boozts stormagasinsstrategi i den rigtige retning, fortæller administrerende direktør Hermann Haraldsson.

- Andelen af kunder, der udelukkende handler i en kategori, er faldet til 52 pct. fra 59 pct. i andet kvartal, og det synes vi, er en vældig fin udvikling, siger Hermann Haraldsson til MarketWire.

Boozt har et mål om, at blive et online stormagasin i Norden, hvor kunderne handler alt fra mode, møbler og skønhedsprodukter, når de shopper på internettet.

- Vi har en strategi, der fokuserer på, at vi skal være et nordisk stormagasin, hvor kunderne ikke bare handler i en kategori, men hvor de i princippet handler på "alle etager". Og det kan vi se, at der er flere, der gør, siger Hermann Haraldsson.

Boozt har samtidig også en ambition om at vinde flere markedsandele. Noget der ser ud at være lykkes efter andet kvartal.

- Det generelle marked for de produktkategorier, som vi har, er fladt. Derfor er det klart, at når nu vi vokser, og de markeder står stille, så vinder vi markedsandele, siger Hermann Haraldsson.

Målet er at have 10 pct. af markedsandelen i Norden og på længere sigt også at ramme 10 pct. internationalt.

Til kapitalmarkedsdagen i marts oplyste Boozt, at de havde en markedsandel på 6 pct. af onlinemarkedet i Norden og 1,5 pct. af det internationale marked. Ifølge direktøren forventes de tal at være steget, men estimaterne er ikke udregnet endnu.

For at nå de mål vil Boozt fortsætte med at fokusere på, at det skal være nemt at handle online.

- Vi skal have de varer, som kunderne vil have, og til den rigtige pris. Når kunderne bestiller en varer, skal den være der næste dag. Det lyder ikke kompliceret, men det er svært at eksekvere. Heldigvis er vi rigtig gode til det, siger Hermann Haraldsson.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Director❯  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge