Citigroup ser rekord forude for europæiske aktier

Udgivet den 01-12-2023  |  kl. 11:35  |  

Det europæiske aktiemarked har kurs mod rekordniveau i 2024 og kan stige op mod 10 pct.

Det vurderer finanshuset Citigroup ifølge Bloomberg News.

Citigroups beregninger, der tager højde for renteniveauet, antyder, at "Europa allerede har indregnet de fleste dårlige nyheder i prisen," skriver analytiker Beata Manthey.

Hun vurderer, at det fælleseuropæiske indeks Stoxx 600 vil ramme 510 ved udgangen af 2024. Det samme gør også Deutsche Banks beregninger ifølge Bloomberg News.

Stoxx 600 handles fredag formiddag omkring niveauet 464.

Ifølge Citigroup-analytikeren er investorerne muligvis blevet for pessimistiske i forhold til selskabernes indtjeningsforventninger set i lyset af en økonomisk afmatning.

Det giver ifølge Beata Manthey en buffer for aktierne, hvis forventningerne for indtjeningen nedjusteres og gør det nemmere for selskaberne at slå analytikernes forventninger.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯