Dansk inflation på et sundt niveau
Årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for Danmark var 1,7 pct. i maj - ligesom i den foregående måned.
Det oplyser Danmarks Statistik.
Dermed har inflationen i Danmark ligget under den gennemsnitlige inflation i EU det seneste halvandet år.
I maj var inflationen i EU 2,1 pct., hvilket er et lille fald fra 2,2 pct. måneden før. For de lande, som har indført euroen som fælles valuta, var inflationen i maj 1,9 pct. - det samme som måneden før.
Inflationen var i maj lavest i Malta (-1,0 pct.). I Malta falder forbrugerpriserne dermed. Inflationen var i maj højest i Ungarn (8,4 pct.) og Letland (7,8 pct.)
HICP benyttes til at sammenligne forbrugerprisernes udvikling i EU-landene og i Island og Norge - og til opgørelse af prisudviklingen for hele EU og for eurolandene.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1190
- næste ›