Danske Andelskassers Bank A/S nedjusterer forventningerne til årets resultat før skat i 2018 grundet uro på de finansielle markeder

Udgivet den 21-12-2018  |  kl. 11:55  |  

Selskabsmeddelelse nr. 22/2018 21. december 2018

                                                                                                       

Udviklingen på de finansielle markeder medfører, at Danske Andelskassers Bank A/S nedjusterer forventningerne til årets resultat som følge af kurstab på bankens fondsbeholdning. Hvor banken tidligere forventede et resultat for året på 110-150 mio. kr. før skat, nedjusteres forventningerne til årsresultatet 2018 til 90-120 mio. kr. før skat.

I forbindelse med nedjusteringen udtaler bankens adm. direktør Jan Pedersen:

"Det er vigtigt at understrege, at nedjusteringen udelukkende vedrører bankens kursreguleringer, som er ramt af forholdene på de finansielle markeder, der har været vanskelige gennem hele 2018 og er blevet yderligere forværret her i fjerde kvartal. Samtidig glæder vi os over, at den generelle udvikling i bankforretningen fortsat er positiv, og at det går godt med driftsresultaterne. Faktisk så godt, at vi kan indregne et skatteaktiv på 25 mio. kr. Det betyder, at vi forventer et årsresultat for 2018 på 110-130 mio. kr. efter skat mod et resultat sidste år på 84 mio. kr. efter skat."

Danske Andelskassers Bank A/S offentliggør årsrapport 2018 den 28. februar 2019.


Yderligere information

Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen kontaktes pr. telefon 87 99 30 33 / 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.



Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse Danske Andelskassers Bank_Danske Andelskassers Bank nedjusterer forventningerne til årets resultat 2018

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet