Danske finanshuse forhøjer bonus til ansatte
På trods af store tab og kriselån fra staten betaler mange banker i Danmark snart ekstraordinært store bonusser til et udvalg af ansatte. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
De bankansatte i de danske finanshuse kan snart glæde sig over at modtage bonusser, for den seneste tids aktiestigninger. Nordea har afsat 1,8 mia. kr. til bonus, mens Danske Bank har til hensigt at give den gennemsnitlige medarbejder i handelsafdelingen Danske Markets 100.000 kr. ekstra i samlet løn.