Delårsrapport for 1. halvår 2020

Udgivet den 27-08-2020  |  kl. 11:30  |  

Meddelelse nr. 8 - 2020  
til Nasdaq Copenhagen   

2020.08.27

Delårsrapport for 1. halvår 2020

Omsætningen i 2. kvartal 2020 blev på 1.002,3 mio. kr., hvilket er 153,8 mio. kr. eller 18 % højere end i 2. kvartal 2019. I 2. kvartal 2020 var der samme antal arbejdsdage sammenlignet med sidste år. I 1. halvår 2020 blev omsætningen på 1.972,6 mio. kr., hvilket er 254,5 mio. kr. eller 15 % højere end i samme periode sidste år. I 1. halvår 2020 var der en arbejdsdag mere end sidste år.

Resultat af primær drift (EBIT) blev i 2. kvartal 2020 54,3 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 5,4 %, mod hhv. 41,3 mio. kr. og 4,9 % i 2. kvartal 2019. I 1. halvår 2020 blev resultat af primær drift (EBIT) 106,1 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 5,4 %, mod hhv. 83,6 mio. kr. og 4,9 % i 1. halvår 2019. Indtjeningsforøgelsen er et resultat af det øgede salg, mens den øgede overskudsgrad er opnået via øget effektivisering. Bruttomarginen er i 1. halvår faldet 1,3 procentpoint

Resultat før skat i 2. kvartal 2020 på 54,5 mio. kr. er 14,7 mio. kr. højere end i 2. kvartal sidste år. I 1. halvår 2020 blev resultat før skat på 104,1 mio. kr., hvilket er 23,8 mio. kr. højere end sidste år.

Koncernens samlede aktiver pr. 30. juni 2020 udgjorde 2.292,7 mio. kr., hvilket er 38,5 mio. kr. højere end pr. 30. juni 2019. Stigningen kan primært henføres til øgede debitorer som følge af salgsvæksten, mens anlægsaktiver er reduceret grundet ordinære afskrivninger.

Koncernens egenkapital pr. 30. juni 2020 på 934,7 mio. kr., svarende til en soliditet på 40,8 %, er 133,0 mio. kr. højere end i samme periode sidste år.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten i 2. kvartal 2020 blev på 116,8 mio. kr. og 148,0 mio. kr. i 1. halvår 2020, hvilket er hhv. 51,7 og 62,4 mio. kr. højere end i samme perioder sidste år. Investeringer i 2. kvartal udgjorde 21,1 mio. kr. og 32,1 mio. kr. i 1. halvår 2020 mod hhv. 16,2 mio. kr. og 23,3 mio. kr. i 2019.
                       
Som følge af en højere omsætning og indtjening i 2. kvartal og juli end forudset, øger AO forventningerne til årets resultat før skat til 185-200 mio. kr. som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 7-2020 den 6. august 2020.

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør Niels A. Johansen
Finansdirektør Per Toelstang
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3
2620 Albertslund
Tlf.: 70 28 00 00

Vedhæftet fil

Delaarsrapport for 1 halvår 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal