Dr Martens styrtdykker efter nedjustering

Udgivet den 30-11-2023  |  kl. 10:20  |  

Dr Martens sendes kraftigt ned efter et skuffende halvårsregnskab, hvor den britiske støvlemager nedjusterede sine forventninger til det indeværende regnskabsår og det næste.

Det skriver Bloomberg News.

Støvle-aktien falder 22,5 pct. på børsen i London.

Dr Martens venter nu, at omsætningen vil falde med en høj encifret pct., og at driftsresultatet vil ende "moderat lavere" end konsensusintervallet på 223,7-240,0 mio. britiske pund.

Samtidig trækker selskabet sine tidligere udmeldte forventninger om en høj encifret procentvækst i omsætningen til det skæve regnskabsår 2024/25 tilbage.

- Nedjusteringen er ikke så overraskende. De tidligere forventninger var tilbøjelige til at være for optimistiske, siger Piral Dadhania, der er analytiker i RBC Capital Markets, ifølge Bloomberg.

Samtidig pointerer han, at salget i andet halvår har fået en dårlig start på grund af varmere vintervejr.

I første halvår endte omsætningen på 395,8 mio. britiske pund mod 414,7 mio. pund, der var ventet af analytikerne.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Report❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯