DSV-aktien kan falde lidt fra start men positivt med stigende volumener og markedsandele

Udgivet den 24-04-2024  |  kl. 08:25  |  
DSV medarbejdere

Første kvartal var en spids under det ventede for DSV, der navnlig har skuffet på driften. Det kan sende aktien en smule ned fra åbningen.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen, der dog også ser positive tegn fra logistikkæmpen i årets første tre måneder.

- Det er positivt på volumenerne. Både luft- og søfragt vokser rigtig fint og lidt højere end ventet - især i søfragt. Jeg noterer mig også, at de tager markedsandele. Ikke kun i divisionen Air & Sea, men også i Solutions og Road, siger han til MarketWire.

- Det trækker ned, at indtjeningen per fragtet enhed er lavere end ventet på både på sø- og luftfragt. Det er også en af grundende til, at driftsresultatet er lavere end ventet. Men det er også fordi, at afskrivningerne er højere end ventet, lyder det videre.

Han vurderer, at den skuffende indtjening per enhed, også kaldet yield, gør, at analytikernes estimater skal nedrevideres. Han regner derfor også med, at aktien kan falde en smule fra morgenstunden.

Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster faldt i første kvartal til 3641 mio. kr. fra 4672 mio. kr. Her havde analytikerne ventet 3757 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af DSV.

På bundlinjen blev det til et overskud på 2393 mio. kr. mod 3287 mio. kr. sidste år. Her var ventet et overskud på 2631 mio. kr. blandt analytikerne.

De lettere skuffende takter i årets første tre måneder er dog ikke noget, der bekymrer Mikkel Emil Jensen.

- Det er et marked, der er tynget af en økonomi med foden på bremsen. Derfor er det positivt, at man tager markedsandele i stedet for. Generelt er det en start på 2024, der ikke giver anledning til bekymringer for prognosen, der også bliver fastholdt helt som ventet.

DSV venter fortsat et driftsresultat før særlige poster på 15 til 17 mia. kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje