DSV får hævet kursmålet til 1300 kr. hos Danske Bank

Udgivet den 15-01-2024  |  kl. 10:23  |  
DSV - Logistik

Transportkoncernen DSV har formentlig haft en afdæmpet afslutning på 2023, men det er allerede indregnet i aktiekursen, mener Danske, der løfter sit kursmål for transportkoncernen til 1300 kr. fra 1150 kr.

Anbefalingen "hold" gentages.

Det fremgår af et notat, hvori banken medregner værdien af DSV's samarbejde og joint venture med saudiarabiske Neom om et gigantisk byprojekt.

- Vi mener, at aktiemarkedet undervurderer værdien af Neom-joint venturet, men venter at volumenerne kan blive understøttet i andet halvår 2024, skriver Danske Bank i notatet.

Her værdisættes Neom-samarbejdet særskilt til 18,9 mia. kr., eller 90 kr. per aktie.

Aktien i DSV falder mandag formiddag 0,6 pct. til 1260,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯