ECB baner vejen for en rentenedsættelse

Udgivet den 11-04-2024  |  kl. 14:31  |  

Den Europæiske Centralbank fastholder torsdag helt som ventet sin indlånsrente, men forbederede samtidig markedet på en rentenedsættelse.

Det oplyser centralbanken efter sit rentemøde ifølge Bloomberg News.

- Hvis Styrelsesrådets opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission yderligere skulle øge dets tillid til, at inflationen konvergerer til målet på en vedvarende måde, ville det være hensigtsmæssigt at reducere det nuværende niveau for de pengepolitiske restriktioner, skriver ECB ifølge Bloomberg News.

At renten fastholdes på 4,00 pct. på dagens rentemøde er helt i tråd med forventningerne hos analytikere og økonomer, som først ser første rentenedsættelse ved rentemødet den 6. juni ifølge data fra Bloomberg News.

Det er femte rentemøde i træk, at ECB fastholder sine ledende renter. Den seneste ændring var i september sidste år, da banken leverede en renteforhøjelse på 25 basispoint. Inden centralbanken startede sin stramningskampagne i juli 2022 lå bankens indlånsrente på minus 0,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  Eurozonen❯