EDB Gruppen leverer stor server til Meydan-Møller & Landschultz
EDB Gruppen A/S har leveret den hidtil største IBM eServer x232 i Danmark til Meydan-Møller & Landschultz. Den nye server skal anvendes som platform for blandt andet afvikling af firmaets administrative virksomhedssystem, Navision XAL, fremgik det torsdag af en pressemeddelelse.
- Vi kunne konstatere, at svartiderne på vores applikationer var alt for lange på den tidligere platform. Derfor var det naturligt at se sig om efter en ny server med væsentlig større performance. Og det tog ikke lang tid at træffe en beslutning, da EDB Gruppen præsenterede os for IBM's eServer x232, siger økonomichef Knud Erik Poulsen fra Meydan-Møller & Landschultz.
Meydan-Møller & Landschultz er en af Danmarks førende leverandører af kontorartikler.