Eksisterende SAS-ejere vil tabe hele investeringen

Udgivet den 04-10-2023  |  kl. 06:34  |  
SAS

SAS har tirsdag udpeget en vindende konsortium, som vil overtage det skandinaviske luftfartsselskab. Gruppen af nye ejere vil indskyde ny aktiekapital og konvertible lån ind i SAS, og samtidig vil alle eksisterende aktier blive annulleret, ligesom aktien vil blive afnoteret fra børsen i andet kvartal 2024.

Eksisterende aktionærer vil derfor tabe hele investeringen. På samme måde står ejerne af den nuværende hybride gæld til at miste stort set alle deres lån.

- SAS vil fortsætte med at operere og betjene sine kunder som sædvanligt i løbet af gennemførelsen af transaktionen, hvilket sandsynligvis vil indebære, at SAS AB indgiver en ansøgning om virksomhedsrekonstruktion i Sverige i 2024, hedder det.

- Som følge af denne proces forventes det, at alle SAS AB's almindelige aktier og børsnoterede kommercielle hybridobligationer vil blive annulleret, indløst og afnoteret. Som følge heraf forventes der ikke at være nogen værdi for eksisterende aktionærer i SAS AB, og der forventes kun en beskeden kompensation for indehavere af kommercielle hybridobligationer.

Annullation, indløsning og afnotering af aktier og hybridobligationer ventes at ske i løbet af andet kvartal 2024.

HAR GJORT HVAD VI KAN

Trods den gennem tirsdagen ventede overtagelse af SAS, som allerede mandag aften varslede en pressemøde om emnet, er der tirsdag blevet handlet mange SAS-aktier på børsen, og nye ejere vil altså stå til at tab på 100 pct.

- Vi har gentagne gange i vores kvartalsrapporter advaret om, at vi kunne ende her, kommenterer Carsten Dilling, bestyrelsesformand i SAS, dog over for TV2 News.

- Jeg synes, vi har gjort, hvad vi kan, fra selskabets side.

I forbindelse med overtagelsen modtager SAS en samlet investering på 12,925 mia. svenske kr. fra blandt andet den danske stat, Air France-KLM, konsortiet Castlelake og Lind Invest.

Kapitalindsprøjtningen vil bestå af 5,225 mia. svenske kr. i nye unoterede SAS-aktier, for 7,7 mia. svenske kr. i sikret konvertibel gæld samt en refinansiering på 5,5 mia. svenske kr. fra Castlelakes nuværende DIP-lån.

Den danske stat vil bagefter eje 25,8 pct. af egenkapitalen og 29,9 pct. af den konvertible gæld. Air France-KLM vil, når overtagelsen er gennemført, eje 19,9 pct. af aktierne i SAS og 5,0 pct. af den konvertible gæld.

Investeringsselskabet Castlelake vil efter overtagelsen, eje i omegnen af 32,0 pct. af egenkapitalen og 55,1 pct. af den konvertible gæld, mens Lind Invest, der er stiftet af Henrik Lind, vil holde 8,6 pct. af egenkapitalen og 10,0 pct. af den konvertible gæld.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer