Etisk skepsis efter tobaksindustriens køb af Tivoli

Udgivet den 22-06-2000  |  kl. 08:32  |  

København--22. juni--NetPosten--Skandinavisk Tobakskompagnis køb af Tivoli møder nu kraftig etisk kritik fra flere sider. Således har adm. direktør Kirsten Fjord, som konsekvens af købet meddelt, at hun på den førstkommende generalforsamling i Tivoli vil fratræde som bestyrelsesmedlem, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

- Jeg kan ikke både være direktør for en etisk investeringsforening (Banco Invest red.), der ikke vil investere i tobaks- og våbenindustrien, og samtidig være i bestyrelsen for Tivoli med en storaktionær, der hedder Skandinavisk Tobakskompagni, siger Kirsten Fjord, som dog understreger, at købet stadig var den bedste og eneste reelle danske løsning for Tivoli.

Samtidig vil Tobaksskaderådet under Sundhedsministeriet følge Tivoli tæt, og sikre at forlystelsesparken ikke misbruges i reklameøjemed.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder