Europa/aktier: Banker løftede Stoxx 600 i rekord

Udgivet den 26-03-2024  |  kl. 17:55  |  

Der var overordnet lettere positiv stemning på aktiemarkedet i Europa tirsdag, hvor særligt finansaktierne viste gode takter.

Der var dog stigninger i syv af 11 undersektorer i Stoxx 600-indekset, som endte 0,3 pct. højere i rekordhøje 511,35.

Bankerne førte an i de positive marked med plusser til blandt andre franske BNP Paribas og hollandske ING Groep på henholdsvis 2,9 og 1,6 pct.

Aktien i det franske it-konsulentfirma Atos havde en noget turbulent dag efter et regnskab for 2023, der bød på et underskud på 3,4 mia. euro og negative pengestrømme på 1078 mio. euro.

Selskabet har udvidet sine restruktureringsforhandlinger, efter at drøftelser om salg af sin forretning BDS (Big Data & Security) til Airbus gik i vasken.

- Vi er i dialog med vores finansielle kreditorer med henblik på at nå frem til en refinansieringsplan inden juli, siger topchef i Atos Paul Saleh i regnskabet.

Aktien lå på et tidspunkt i løbet af dagen i et minus på 10 pct., men ved lukketid var den kommet tilbage i et plus på 0,7 pct.

I London steg Ocado 3,3 pct., efter at online-supermarkedets joint venture Ocado Retail meldte om en omsætningsvækst i første kvartal af sit forskudte regnskabsår på 10,6 pct.

Det var "en stærk start på året", lyder det blandt andet fra analytiker William Woods fra finanshuset Bernstein ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal