Europa/aktier: Forsvarsaktierne fik flest tæv i rødt marked

Udgivet den 09-04-2024  |  kl. 17:49  |  

En solid nedtur for det europæiske aktiemarked blev tirsdag ført an af forsvarsaktierne, der ifølge Goldman Sachs var fløjet for højt op.

Investorerne holdt lidt igen med købsknappen forud for onsdagens amerikanske inflationstal og torsdagens rentemelding fra Den Europæiske Centralbank.

- ECB's beslutningstagere vil være ret lettede over at se, at tingene er tilbage på sporet ... så de har råd til at vente, og det er derfor, vi mener, at en rentenedsættelse i april er usandsynlig, siger Maximilian Kunkel fra UBS Global Wealth Management ifølge Reuters.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede tirsdag med et fald på 0,6 pct. til det laveste niveau siden 20. marts.

De europæiske forsvars- og våbenaktier fik tirsdag klø på børsen, efter at den amerikanske storbank Goldman Sachs har udpeget sektoren som værende overvurderet.

Goldman Sachs' analytikere vurderer ifølge Bloomberg News, at der nu er større risici end potentiale i værdiansættelsen frem mod 2025. Det kommer, efter at sektoren har haft gevaldig medvind de seneste 12 måneder som følge af voksende forsvarsbudgetter i mange europæiske lande.

I Stoxx 600-indekset blev svenske Saab bundskraber med et dyk på 9,8 pct., mens italienske Leonardo og tyske Rheinmetall dykkede henholdsvis 9,0 pct. og 6,7 pct.

KGHM endte med et plus på 8,7 pct. i den modsatte ende af indekset, efter at finanshuset Bank of America løftede sin anbefaling for aktien i den polske minekoncern med henvisning til en oprevidering af prisforventningerne for kobber og sølv.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:41 Svensk biotekselskab får milliardbud fra japanske Asahi Kasei
11:39 Obligationer/middag: Få og små udsving - fokus rettet mod amerikansk forbrugertillid
11:28 Aktier/middag: Vestas rider videre på gamle nyheder og Matas stiger på gode tal
11:13 Matas er klar til at indtage Norden: Vi skal gøre det vi har øvet os på i Danmark
11:10 Mærsk er steget over 40 pct. på to måneder: Knap kapacitet har sendt rater i vejret
10:55 Apples iPhone-leveringer i Kina stiger med 52 pct. i april
10:49 Finanshus ser amerikansk aktiefest fortsætte
10:10 ECB's inflationsforventninger på tre års sigt falder uventet i april
10:03 Boligentreprenøren Persimmon i modvind efter rygte om opkøb af konkurrent
09:37 Plantageselskabs bundlinje ramt af lavere bidrag fra investeringsselskab
09:16 Aktier/åbning: Matas i topform efter regnskab mens Trifork får hug for nedjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentestigning med fokus på amerikansk forbrugertillid
08:27 Matas Q4: Kicks-opkøb hjælper toplinjen og driften men koster på bundlinjen
08:25 Aarsleff bekræfter nyligt opjusterede forvetninger og stærkt første halvår
08:12 Danmark: Detailsalget faldt med 0,6 pct. i april
08:00 Detailsalget faldt lidt i april
07:56 Aarsleff bekræfter nyligt opjusterede forvetninger og stærkt første halvår
07:54 Aktier/tendens: Trifork og Matas kan løbe med opmærksomheden på stille dag
07:45 Råvarer: Oliepriserne stiger på efterspørgselsforventnigner i USA
07:07 Trifork ser "vedvarende sløvt forretningsmiljø" og nedjusterer forventningerne