Europa/aktier: Rolex-ejer falder i roligt marked - plus til Siemens

Udgivet den 17-05-2023  |  kl. 12:35  |  

Der er generelt små udsving på de europæiske aktiebørser onsdag ved middagstid, hvor ejendomssektoren trækker lidt ned sammen med aktier inden for finansservice.

- Der er tale om en handelssession præget af lav aktivitet, da handelsvolumen ligger 25 pct. lavere end normalt, skriver Sydbank i en middagskommentar.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger 0,1 pct. lavere. I bunden af indekset ligger den britiske urforhandler Watches of Switzerland, der blandt andet står bag Rolex.

Selskabet er kommet med et pænt regnskab for fjerde kvartal af regnskabsåret 2022/23, men meldingen om en ventet salgsnedgang i første kvartal af det nye regnskabsår tages ilde op af investorerne.

På børsen i London er aktien sendt ned med 8 pct. til 681 pence - det laveste niveau siden september 2022.

I Frankfurt er Commerzbank desuden faldet 6,8 pct. til 9,21 euro, selv om banken i sit regnskab for første kvartal har opjusteret forventningerne til nettorenteindtægterne for hele året.

Commerzbank ser som udgangspunkt nu nettorenteindtægter i år på 7 mia. euro mod en tidligere forventning på 6,5 mia. euro.

- Analytikerne havde dog et gennemsnitsestimat for samme post på 7,26 mia. euro, og derfor er investorerne skuffede trods opjusteringen, skriver Sydbank.

Siemens gør det bedre i dagens handel i Frankfurt, hvor aktien stiger 2,6 pct. efter selskabets regnskab for andet kvartal.

I regnskabet hæver Siemens forventningerne til hele regnskabsåret, hvor det nu venter en omsætningsvækst på 9-11 pct. mod den tidligere forventning om 7-10 pct.

Forventningerne til indtjeningen per aktie er desuden løftet til 9,60-9,90 euro fra 8,9-9,4 euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden