Europa/aktier: Svage kinesiske nøgletal rammer olie- og luksusvareselskaber

Udgivet den 31-05-2023  |  kl. 13:58  |  

Skuffende kinesiske nøgletal har onsdag lagt pres på olie- og luksusvareselskaberne, samtidig med at handlerne vurderer udsigterne for inflationen efter tal fra flere lande i Eurozonen.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks falder onsdag over middag med 0,2 pct.

Onsdagen har budt på forbrugerprisopgørelser fra både Frankrig og flere tyske delstater, hvor tendensen har været, at inflationen er aftaget mere end ventet.

Torsdag leveres den samlede statistik for eurozonen, der kan vise, hvor meget arbejde Den Europæiske Centralbank, ECB, stadig har foran sig med at tæmme den høje inflation.

- Da ECB's pengepolitik højst sandsynligt vil holde presset på markederne og effekterne af den kinesiske genåbning nu er aftagende, forventer vi nu en økonomisk vækst under gennemsnittet, vurderer Leonardo Pellandini, aktiestrateg hos Bank Julius Baer, ifølge Bloomberg News.

Olieselskaberne hænger i bremsen med fald på 3,1 pct. til britiske BP og 3,0 pct. til norske Aker BP, hvilket kommer efter pres på oliepriserne, der falder efter svage kinesiske nøgletal. Særligt erhvervstillidsmålingerne, PMI, for både industrien og servicesektoren skuffer.

Kinas genåbning har været en stor drivkraft for luksusvareaktierne, men de svage nøgletal fra Kina skaber også bekymringer for det fremtidige salg for mange af de store selskaber, der har hovedsæder i Frankrig og Schweiz.

Det er således alt fra LVMH, der blandt andet står bag Louis Vuitton, Gucci-ejeren Kering til Hermès og Cartier-ejeren Richemont, Swatch og Watches of Switzerland, der er klædt i rødt onsdag med fald fra 1,2 til 3,5 pct.

Heineken ligger med et fald på 2 pct. på børsen i Amsterdam, efter at den mexicanske Coca-Cola-aftapper Femsa har solgt aktier i det hollandske bryggeri for cirka 3,3 mia. euro.

Det svenske medicoselskab Elekta dykker 5,6 pct., da den store australske kunde Genesis Care forbereder en konkursbegæring.

Der er også solide tæv til aktien i det kriseramte svenske ejendomsselskab Samhällsbyggnadsbolaget (SBB), der dykker 12 pct. onsdag, efter at direktørens holdingselskab har forsømt en rentebetaling.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje