Europa/lukning: Grifols og Hellofresh indtog hver sin ende af Stoxx 600 i rekord

Udgivet den 08-03-2024  |  kl. 17:52  |  

Den tyske madleverandør Hellofresh måtte fredag sande sit største kursfald nogensinde, efter at selskabet fremlagde skuffende meldinger om indtjeningsudsigterne.

I modsat ende af det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks endte spanske Grifols efter en revisorgodkendelse af selskabets regnskab, hvis tal tidligere har været beklikket af et amerikansk analysehus.

Stoxx 600 fortsatte sin rekordstime, der blev indledt onsdag, med en marginal fremgang til rekordniveauet 503,33 på en fredag, hvor markedets opmærksomhed i høj grad var kredset om den amerikanske jobrapport for februar.

Den viste en større jobskabelse end ventet, men også en stor revidering af tallene for december og januar. Arbejdsløsheden steg samtidig uventet, mens gennemsnitstimelønstigningerne på årsbasis aftog som ventet.

Hellofresh styrtdykkede fredag med 42,1 pct. til 6,86 euro, efter at madleveringstjenesten fremlagde en skuffende prognose for 2023/24, hvor de mellemlange mål endvidere blev droppet.

De droppede mål blev begrundet med et ændret driftsmiljø, der nu gør det "usandsynligt" at nå målet om en omsætning på 10 mia. euro og 1 mia. i driftsoverskud i 2024/25.

Spanske Grifols, der har været under anklage for at fuske med sine regnskabstal, har haft sit regnskab til revision hos KPMG, der har blåstemplet årsrapporten for 2023.

Tidligere har analysehuset Gotham City ellers anklaget Grifols for blandt andet kunstigt at nedbringe den finansielle gearing og for at have pustet overskuddet op med store kursfald til følge.

Godkendelsen fra revisionshuset sendte fredag aktien øverst i Stoxx 600 med et plus på 19,7 pct. til 8,30 euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft