Europa/lukning: Vodafone træk ned efter fusionsskriverier

Udgivet den 08-06-2023  |  kl. 17:51  |  

De europæiske aktiebørser endte tæt på uændret torsdag, hvor der dog var spræl i aktien i svenske Autoliv, som steg efter en accelerering af selskabets spareprogram.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks endte marginalt lavere i 460,70, selvom kommunikationsservice faldt 1 pct. efter pres på aktien i britiske Vodafone.

Svenske Autoliv, der laver sikkerhedsudstyr til biler, annoncerede en acceleration af sit spareprogram, som skal kompensere for den negative påvirkning fra den høje inflation.

Planerne omfatter afvikling af 8000 stillinger svarende til 11 pct. af medarbejderantallet. Samtidig fortsætter Autoliv med at presse på med at hæve priserne.

- Vi arbejder intenst med kunder for at sikre prisforhøjelser, og vi vil ikke stoppe, før vi har fået fuld og fair kompensation for at sikre, at det inflationære pres er effektivt skubbet igennem værdikæden, siger topchef Mikael Bratt fra Autoliv.

Investorerne sendte umiddelbart aktien kraftigt i vejret, men den sivede frem mod lukketid og endte blot 0,4 pct. højere.

I London faldt Vodafone derimod 5,4 pct. efter skriverier om, at telekæmpen forhandler med CK Hutchison om at fusionere deres britiske aktiviteter.

Det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air faldt på London-børsen endvidere 4,9 pct., selvom selskabet kom med en stærkere prognose end ventet for 2023/24, hvor det sigter efter et plus på 350-450 mio. euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal