FLSmidth får skåret 10 kr. af kursmål hos Danske Bank

Udgivet den 23-01-2024  |  kl. 10:21  |  
Arkiv: Foto

Mens FLSmidth fortsat fokuserer på sin service- og eftermarkedsforretning, så befinder selskabet sig stadig i cyklisk modvind.

Det vurderer Casper Blom, der er analytiker i Danske Bank, i en analyse.

- Selv om vi erkender den cykliske modvind, som FLSmidth står over for, mener vi, at det er vigtigt at holde øje med selskabets strategiske fremskridt med at øge sin service- og eftermarkedsforretning, skriver Casper Blom.

Danske Bank sænker sine estimater for ordreindgangene for både minedrifts- og cementforretningen, og sænker samtidig også sine estimater for omsætning og driftsresultat (EBITDA) med henholdsvis 8 pct. og 10 pct.

På den baggrund sænker banken også sit kursmål for FLSmidth en smule til 360 kr. fra 370 kr.

- Dog får værdiansættelse og det strategiske fokus os til at gentage købsanbefalingen, skriver Casper Blom i analysen.

FLSmidth-aktien stiger 0,1 pct. til 260,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder