FLSmidth-konkurrent går markant frem - venter fortsættelse i 2007

Udgivet den 05-02-2007  |  kl. 15:00  |  

Finske Outokumpu Technology (OT), en mineralkonkurrent til FLSmidth, har fremlagt et godt resultat for 2006, især præget af en høj efterspørgsel på maskiner til udvinding af mineraler og metaller samt gode forhold i branchen. OT har blandt andet øget sit driftsresultat med 112 pct., lyder det i en pressemeddelelse fra Outokumpu Technology.

- Vi har haft mulighed for at udnytte væksten på det globale marked for metal- og mineraludvinding. Vores salg er steget med 33 pct., hvilket især skyldes vores kerneområder, udtaler Tapani Järvinen, administrende direktør for OT.

OT venter en fortsættelse af omsætningsvæksten i 2007.

Om de generelt gode forhold i branchen også påvirker FLSmidth, er opjusteringen i fredags sandsynligvis en god indikator for.

FLSmidth fremlægger sit årsregnskab d. 28. februar.

Udgivet af: NPinvestordk