FLSmidth skal opføre cementfabrik i USA

Udgivet den 24-11-2005  |  kl. 08:47  |  

FLSmidth har opnået en ordre i USA til 52 mio. US-dollars (ca. 329 mio. kr.), på opførelse af en cementfabrik med en kapacitet på 2.900 tons per døgn, godt 1 million tons per år. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

FLSmidths ingeniørydelser og maskinleverancer til cementfabrikken, der skal opføres for en amerikansk cementproducent, vil blive baseret på den nyeste miljø-teknologi, for at imødekomme nogle af verdens mest restriktive emissionskrav fra de amerikanske miljømyndigheder, the Environmental Protection Agency og CDEPA i USA.

FLSmidths amerikanske projektcenter i Bethlehem, Pennsylvania forestår afviklingen af projektet, der omfatter følgende hovedmaskiner: En komplet afdeling til råmaterialebehandling med en FRM vertikalmølle, siloer og homogeniseringssystemer samt et komplet ovnsystem med en fem-trins ILC forvarmer og en gearløs Rotax ovn, en Multi-Movable Cross-Bar køler samt en OK vertikalmølle til cementformaling. Endvidere skal FLSmidth levere ingeniørydelser samt filtre og røggasrensning.

- Miljøforbedringer og optimering af ressourceforbruget på en cementfabrik er i dag blandt de væsentligste konkurrenceparametre i kundernes valg af leverandør. FLSmidth har de senere år leveret de teknologisk førende anlæg i verden indenfor reduktion af røggasudledning og energiforbrug og dermed dokumenteret sin position som markedsleder også inden for dette område.

- Det er således glædeligt, at vore teknologiske fortrin nu også baner vej for FLSmidths ekspansion på det voksende og miljømæssigt krævende amerikanske marked, udtaler adm. direktør Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til idriftsættelsen i 2008.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:27 Goldman spår aktiefesten ebber ud på grund af høje markedsrenter
14:25 USA/tendens: Detailselskaber sendes i top og bund af negativt marked før starten
13:58 ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi i børn og unge
13:44 Bavarian får 45 mio. kr. i støtte til forsøg med mpox-vaccine til afrikanske børn
13:36 Valuta: Yen vender rundt efter klare svækkelser mod centralbanks smertetærskel
12:41 Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år
12:37 Europa/aktier: VW holder DAX-indekset tilbage i ellers lysegrønt marked
12:06 Obligationer/middag: Renterne kører sidelæns før fredagens vigtige inflationstal
11:38 Aktier/middag: Banker, Mærsk og Novo trækker godt op i grønt C25
11:15 Historisk lav arbejdsløshed: "Europæisk økonomi lægger an til blød landing"
11:09 Novo får købsanbefaling hos Goldman Sachs: Ser potentiale i kommende vægttabsmidler
11:01 Eurozonen: Økonomisk tillid steg en spids mindre end ventet i maj
11:01 Europæisk arbejdsløshed falder overraskende i april
10:49 Pensionskæmpe ser gode muligheder for at aktieoptimismen fortsætter
09:47 DSV og Mærsk er bland de sidste fire budgivere i kampen om DB Schenker
09:33 Danskerne opsparing er rekordhøj
09:29 Firstfarms fastholder forventninger efter et vkartal med særlige begivenheder
09:18 Aktier/åbning: Novo til tops efter købsanbefaling - NKT sendt ned efter "sælg"
09:12 Svensk økonomi overrasker med bedre start på 2024 end ventet
09:01 Obligationer/åbning: Renten står i stampe efter de seneste dages stigninger