FOKUS - EU-kommissionen og EMI giver grønt lys for ØMU-start med 11 lande

Bruxelles--25.marts--NetPosten--Europa-Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut (EMI) har i dag i hver deres rapport henstillet, at følgende elleve medlemsstater opfylder de nødvendige betingelser for at indføre den fælles valuta - euroen - pr. 1. januar 1999: Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland.

For at komme med i den endelige fase af ØMU skal medlemsstaterne opnå en høj grad af vedvarende økonomisk konvergens. Fremskridtene i denne retning måles ved kriterierne vedrørende inflation, offentligt underskud, offentlig gæld, valutakursstabilitet og langfristede rentesatser. Landene skal også opfylde visse andre betingelser, bl.a. centralbankuafhængighed. Kommissionens analyse af medlemsstaternes udvikling præsenteres i dens konvergensberetning, der offentliggøres i dag sammen med de økonomiske prognoser, der er udarbejdet her i foråret.

Kommissionen vedtog en henstilling om, at ni lande ikke længere har et uforholdsmæssigt stort underskud. Disse lande kommer derfor i samme situation som de fem lande, der allerede opfylder ØMU-kriteriet for så vidt angår de offentlige finanser. På grundlag af Kommissionens henstilling og konvergensberetning samt Det Europæiske Monetære Instituts konvergensberetning (der også offentliggøres i dag) vil Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer den 2. maj bekræfte, hvilke lande der deltager i ØMU'en. Den endelige beslutning vil blive truffet på grundlag af en henstilling fra Økofin-Rådet (finansministrene) efter høring af Europa-Parlamentet.
Kommissionen vedtog disse henstillinger og konvergensberetningen på initiativ af Kommissionens formand, Jacques Santer, og Yves-Thibault de Silguy, der er kommissionsmedlem med ansvar for økonomiske, monetære og finansielle anliggender. Disse historiske beslutninger træffes i en situation med et sundt økonomisk opsving i Europa. Kommissionens økonomiske prognoser, der offentliggjordes i dag, viser, at væksten vil ligge på 2,8% i 1998 og 3,0% i 1999 efter en vækst på 2,7% i 1997. Disse tal er marginalt lavere end tallene i Kommissionens efterårsprognoser, og det skyldes i vid udstrækning, at væksten slår langsommere igennem i den tyske økonomi end forventet. De seneste begivenheder på de asiatiske finansmarkeder har også haft mindre negative virkninger på den europæiske økonomi (specielt for så vidt angår en svagere eksportefterspørgsel), men disse virkninger er i vidt omfang blevet udlignet af positive faktorer, specielt lavere rentesatser.

Alt i alt er de fundamentale økonomiske forhold imidlertid meget positive i Europa, vurderer Kommissionen. Lav inflation, gunstige monetære forhold, høj investeringsrentabilitet og stabil ekstern efterspørgsel skulle sikre, at det nuværende opsving fortsætter med at blive styrket, således at der i perioden 1997-1999 kan skabes 3,4 millioner job. Disse positive resultater illustrerer de investerings-, vækst- og jobskabelsesfordele, der følger af en lav inflation og forbedrede offentlige finanser. Medlemsstaternes imponerende indsats for at forberede deres økonomier til euroen bærer nu frugt.

De senest foreliggende inflationstal (frem til januar 1998) viser fjorten lande med en gennemsnitlig inflation i det sidste år, der er mindre end referenceværdien på 2,7% Referenceværdien beregnes ved at lægge 1,5 procentpoint til det simple aritmetiske gennemsnit af inflationsraterne i de tre medlemsstater, der har haft den laveste inflation (Frankrig, Irland og strig). Til denne beretning bruges Eurostats harmoniserede forbrugerprisindeks, der blev indført i 1997.. Disse lande er Belgien, Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. Medlemsstaterne har gjort væsentlige fremskridt med at reducere inflationen i de seneste år, og denne udvikling fortsatte i 1997. Specielt Spanien, Italien og Portugal har hurtigt nedbragt inflationen i de sidste atten måneder, således at disse tre lande siden midten af 1997 er kommet på linje med referenceværdien. For så vidt angår udviklingen i enhedslønomkostningerne og andre prisindekser samt fremskridtene med hensyn til centralbankuafhængigheden konkluderer Kommissionen, at der er stærke grunde til at tro, at den aktuelle inflationsudvikling i disse fjorten lande er holdbar.

Fjorten medlemsstater havde offentlige underskud på 3% af BNP eller mindre i 1997: Belgien, Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. Medlemsstaterne har reduceret niveauet for offentlig låntagning betydeligt, specielt i 1997. Dette bemærkelsesværdige resultat skyldes de nationale regeringers beslutsomme indsats for at tackle de uforholdsmæssigt store underskud kombineret med virkningerne af lavere rentesatser og en stærk vækst i den europæiske økonomi. Kommissionens beretning undersøger kritisk de engangsforanstaltninger, som har bidraget til nogle medlemsstaters tal for 1997. Den analyserer specielt budgetforanstaltningerne for 1998 og andre faktorer for at vurdere, om budgetsituationen er holdbar. Det konkluderes i beretningen, at hovedparten af reduktionen af underskuddet er strukturel.

I 1997 lå den offentlige gæld under traktatens referenceværdi på 60% af BNP i fire medlemsstater - Frankrig, Luxembourg, Finland og Det Forenede Kongerige. I henhold til traktaten kan landene overstige denne værdi, så længe gældskvoten "mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed". Dette var tilfældet for næsten alle medlemsstater med en gældskvote på over 60% i 1997. Kun i Tyskland, hvor gældskvoten lige ligger over 60% af BNP, og hvor de ekstraordinære omkostninger i forbindelse med genforeningen fortsat vejer tungt til, var der en lille stigning i 1997. I 1998 forventes alle de lande, der ligger over 60%, at reducere deres gældskvoter. Kommissionen konkluderer, at betingelserne er på plads for fortsat at reducere gældskvoterne i årene fremover.

På baggrund af disse positive resultater har Kommissionen i dag henstillet til Rådet, at følgende ni lande ikke længere skal anses for at have et uforholdsmæssigt stort underskud (som defineret i artikel 104 C): Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige. Fem andre medlemsstater - Danmark, Irland, Luxembourg, Nederlandene og Finland - havde allerede ikke et uforholdsmæssigt stort underskud. Hvis Rådet følger Kommissionens henstillinger, vil der derfor være fjorten lande, der opfylder traktatens kriterium vedrørende de offentlige finanser.

Markederne har allerede i vid udstrækning foregrebet indførelsen af euroen. De elleve lande på Kommissionens liste har haft en lang periode med valutakursstabilitet inden for Det Europæiske Monetære Systems valutakursmekanisme, idet de fleste valutaer har ligget meget tæt på deres centralkurser i de sidste to år. Kun det irske pund har afveget betydeligt fra referencebåndet på ±2,25% i undersøgelsesperioden, men det har ligget over sin centralkurs. Den italienske lire og den finske mark har deltaget i valutakursmekanismen henholdsvis siden november 1996 og oktober 1996, men de har udvist tilstrækkelig stabilitet i den toårige referenceperiode. Den græske drakme trådte ind i valutakursmekanismen den 16. marts på samme tidspunkt, som det irske punds centralkurs blev opskrevet med 3%. Den svenske krone har aldrig deltaget i valutakursmekanismen og har i de sidste to år været volatil i forhold til valutaerne i valutakursmekanismen. Pund sterling deltog ikke i valutakursmekanismen i referenceperioden Der foretages ikke en vurdering af sterlings valutakursstabilitet i
konvergensberetningen som følge af Det Forenede Kongeriges opt-out.

Fjorten lande havde i det sidste år gennemsnitlige rentesatser, der var lavere end referencerenten på 7,8%, so