Fond med argentinske aktier er flyvende efter valg af ny præsident

Udgivet den 20-11-2023  |  kl. 14:39  |  

En børshandlet fond med argentinske aktier stiger med 12,3 pct. i det amerikanske formarked, efter at outsideren Javier Milei har vundet søndagens præsidentvalg samt en større end ve ntet andel af stemmerne.

Det skriver Bloomberg News, der henviser til Global X's MSCI Argentina ETF.

Sejren for Milei, som har lovet at gennemføre hurtige og radikale ændringer i en økonomi, der kæmper med trecifret inflation, lave internationale valutareserver og faldende aktivitet, bliver hilst velkommen af investorer, som dog også fremhæver en vis form for eksekveringsrisici.

- For aktier ville vi ikke blive overrasket over at se et rally på kort sigt, som for at blive fastholdt vil kræve nye elementer, som vi hidtil ikke har set i Argentina, vurderer Bradesco BBI-strateg Murilo Riccini ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder