Forløb af ordinær generalforsamling

Udgivet den 23-04-2024  |  kl. 14:33  |  

PARKEN Sport & Entertainment A/S afholdt ordinær generalforsamling den 23. april 2024 med følgende dagsorden:

Udpegning af dirigent. Bestyrelsens beretning. Forelæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Præsentation af og vejledende afstemning om vederlagsrapport for 2023.Forslag fra bestyrelse og aktionærer. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Valg af revisor. Eventuelt.

På generalforsamlingen blev bestyrelsens beretning taget til efterretning (punkt 2). Selskabets årsrapport og resultatdisponering blev godkendt (punkt 3 og 4).

Forslag fra bestyrelsen om godkendelse af den fremlagte vederlagsrapport for 2023 (bestyrelse og direktion) i PARKEN Sport & Entertainment A/S (punkt 5) blev godkendt.

Forslag fra bestyrelsen om opdatering af vederlagspolitik for ledelsen (bestyrelse og direktion) i PARKEN Sport & Entertainment A/S (punkt 6 A) blev godkendt.

Forslag fra bestyrelsen om fastsættelse af bestyrelsens honorar for valgperioden 2024/2025 (punkt 6 B) blev godkendt.

Forslag om ændring af selskabets vedtægter, herunder ændring af formålsbestemmelsen, sletning af visse binavne relateret til kontor- og stadionaktiviteterne, indførelse af mulighed for fuldstændig elektronisk generalforsamling, sletning af kravet om indkaldelse til generalforsamling via meddelelse i ét landsdækkende dagblad samt indførelse af frist for spørgsmål fra aktionærer, (punkt 6 C) blev godkendt.

Forslag fra aktionær David E. Bastian Møller om udarbejdelse af projekt- og handlingsplan for træningsanlægget (punkt 6 D) blev ikke godkendt.

Forslag fra aktionær Mikael Poulsen om aktionærfordele (punkt 6 E) blev ikke godkendt.
Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til dirigenten til med substitutionsret, at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse, samt løbende at foretage og anmelde sproglige og andre tilretninger uden indholdsmæssig betydning i selskabets vedtægter (punkt 6 F) blev godkendt.

Alle bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, idet Benny Olsen og Gert Petersen er særligt udpegede i henhold til vedtægterne (punkt 7), og derfor ikke var på valg.

Bestyrelsen består herefter af Henrik Møgelmose, Michael Stenskrog, Klaus Gad, Erik Skjærbæk, Benny Olsen og Gert Petersen.

Bestyrelsen blev efterfølgende konstitueret med Henrik Møgelmose som formand og Michael Stenskrog som næstformand. Henrik Møgelmose (formand), Michael Stenskrog og Gert Petersen blev valgt til medlemmer af vederlagsudvalget, mens Michael Stenskrog (formand) og Henrik Møgelmose blev valgt til medlemmer af revisionsudvalget.

EY Godkendt Revisionspartnerselskab blev valgt som selskabets nye revisorer (punkt 8).

Vedhæftet fil

10-Forløb af ordinær generalforsamling

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje