Fransk centralbankchef om renten: Vi skal hverken forhast og eller udskyde tingene
Der er ingen hast - men samtidig bør man heller ikke udskyde fremtidige rentenedsættelser.
Det siger den franske centralbankchef, François Villeroy, ifølge Bloomberg News., efter Den Europæiske Centralbank i sidste uge satte - helt som ventet - den toneangivende indskudsrente ned med 25 basispoint til 3,75 pct.
Dermed griber Francois Villeroy tingene lidt mere aggressivt an end det kor af kolleger, der siden har opfordret til forsigtighed.
- Med hensyn til vores næste rentenedsættelser, opfordrer jeg til en "pragmatisk graduering" i timingen. Det skal være uden hastværk eller udsættelse, siger den franske centralbankchef i en tale ved Paris Finance Forum tirsdag.
Villeroys udltalelser er lidt mere dueagtig end chefen for ECB, Christine Lagarde. Hun siger til Financial Times, at hun tager det roligt i forhold til, om en række lignende tiltag snart kunne følge efter sidste uges nedsættelse af indlånsrenten. Hun understreger, at centralbanken ikke følger en forudbestemt plan, og at renten ikke nødvendigvis vil bevæge sig lineært nedad - samt at den er datafølsom.
Og det kan pege hen mod, at ECB sandsynligvis ikke er klar til at sænke renten igen på sit næste møde den 18. juli, fordi nye kvartalsdata om lønninger i eurozonen ikke vil være klar før efter mødet.
Også den litauiske centralbankchef Gediminas Simkus påpeger, at "det er for tidligt at rejse flaget for en sejr " over inflation.
Villeroy påpeger da også, at ECB vil på kommende møder vil forsøge at gennemskue volatilitet i inflationsaflæsninger som eksempelvis påvirkningen af de høje energipriser sidste år.
Den franske centralbankchef er heller ikke bekymret for afsmitningen af Federal Reserves beslutninger og afvigelser fra timingen af den amerikanske centralbanks første rentenedsættelse.
- Den amerikanske pengepolitik bør ikke have den store indflydelse euroområdets, siger han.
.\\˙ MarketWire
Tags: macro❯ Eurozonen❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›