Fransk NKT-konkurrent rammer plet med omsætningen i første kvartal

Udgivet den 24-04-2024  |  kl. 09:10  |  
Arkiv: Foto

Den franske kabelkoncern Nexans, der er konkurrent til NKT, er kommet gennem første kvartal med en omsætning, der lever op til analytikernes forventninger.

Samtidig bød kvartalet på en pæn vækst i ordrebogen inden for undersøiske kabler.

Det viser en handelsopdatering fra selskabet onsdag morgen, der kun indeholder omsætningstal.

Den samlede omsætning steg med 1,1 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år, og endte på 1,69 mia. euro. Det var dermed nogenlunde som ventet af analytikerne, der ifølge estimater indsamlet af Bloomberg havde sat næsen op efter 1,68 mia. euro på toplinjen.

I divisionen Generation & Transmission, der blandt andet dækker over undersøiske kabler og kabler til havvindparker og dermed minder om NKT's Solutions-division, voksede omsætningen med 29 pct. til 257 mio. euro. Det var dog under analytikernes forventninger om 275,2 mio. euro.

Her kan Nexans i øvrigt melde om en vækst i ordrebogen på 10,2 pct. til 6,7 mia. euro i forhold til december 2023.

Væksten relaterer sig navnlig til undersøiske kabler, oplyser Nexans.

- Kundeaktiviteten var stærk, understøttet af en pipeline på mere end 20 mia. euro til undervandshøjspændingsmarkedet inden for både undervandsforbindelser og offshore vind, skriver det franske selskab.

Den positive overraskelse blandt Nexans divisioner står Industry & Solutions for, hvor omsætningen endte på 447 mio. euro mod ventede 434,1 mio. euro blandt analytikerne.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje