Fredagens internationale avisuddrag med Yahoo, Honda, Uber

Udgivet den 09-01-2015  |  kl. 08:15  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

REKORDSALG I APPLES APP SOTRE

Apple har i 2014 oplevet en stigning på 50 pct. i salg af apps til iPhone og iPads fra 2013 og sætter dermed rekord. Salg i App Store slog flere salgsrekorder omkring nytår i stedet for som vanligt ved juletid, hvilket tyder på større vækst i de asiatiske markeder. (APPLE APP STORE BEATS SALES RECORDS)

USA OPKRÆVER BØDE FRA HONDA FOR SIKKERHEDSMANGLER

Honda skal betale 70 mio dollar i bøde i USA efter anklager mod firmaet for ikke at rapporterer døds- og ulykkestilfælde i over ti år. Amerikanske myndigheder kritiserer det japanske firma for ikke at overholde sikkerhedsregler og ikke at leve op til sit ansvar. Honda har accepteret i bødebetalingen. (HONDA FINED $70M FOR US REPORTING LAPSES)

YAHOO BEKYMRER SINE AKTIONÆRER

Rygter omkring Yahoos planer om opkøb af større firmaer bekymrer flere af selskabets aktionærer. Aktionærerne frygter, at Yahoo vil fokusere mindre på skatteeffektivitet og advarer om, at der kan være behov for betydelig ændring i ledelsen. (ACTIVIST INVESTOR WARNS YAHOO OVER SEEKING LARGE DEALS)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

GOOGLE VIL SÆLGE BILFORSIKRINGER

Google begynder at bevæge sig ind i markedet for bilforsikringer i USA. Firmaet har fået godkendelse i flere amerikanske stater, og ideen er en hjemmeside, hvor forsikringer kan sammenlignes og købes igennem Google. (GOOGLE TESTS CAR-INSURANCE SALES)

STARBUCKS-CHEF TAGER ORLOV

Starbucks operationelle chef, Troy Alstead, vil kun et år efter sin udnævnelse tage orlov på ubestemt tid. Alstead vil blive i chefstolen til 1. marts, men vil herefter dedikere sin tid og opmærksomhed mod sin familie. Firmaet vil i den kommende måned uddybe omkring restrukturering. (STARBUCKS OPERATING CHIEF ALSTEAD TO GO ON EXTENDED LEAVE IN MARCH)

FLYSKABERS STORE PLANER UDFORDRES

Canadiske Bombardiers oprindelige planer om at vinde markedsandele fra Boeing og Airbus Group er udfordret. Firmaet igangsatte for omkring seks år siden et projekt med mere energieffektive maskiner, der nu ser ud til at få uforudsete høje omkostninger. Selskabets topchef, Pierre Beaudoin, ser sig nu nødsaget til at øge kontrollen og omstrukturere i ledelsen. (JET MAKER BOMBARDIER FINDS BIGGER PROVES FAR FROM BETTER)

INVESTORGRUPPE INDLEDER KAMP OM BESTYRELSESPOSTER

Nelson Pretzs investeringsfirma igangsætter en kamp mod Dupont, et af verdens førende kemifirmaer, om at tilføje fire nye medlemmer i selskabets bestyrelse. Det fører til en af de største kontroverser nogensinde ledet af en investorgruppe. Investeringsfirmaet er et af verdens største, og den åbne kontrovers kommer som følge af gnidninger igennem mere end 18 måneder. (NELSON PELTZ LAUNCHES PROXY FIGHT AGAINST DUPONT)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

TESCO VARSLER FYRINGER OG BUTIKSLUKNINGER

Tesco påbegynder dramatisk plan for at genoplive selskabet. Supermarkedsgiganten, der er Storbritanniens største arbejdsgiver på det private marked, varsler væsentlige afskedigelser og lukning af op mod 100 butikker. (TESCO CHIEF UNVEILS DRAMATIC SHAKEUP AT TROUBLED SUPERMARKET)

DER INVESTERES I MARIHUANAINDUSTRIEN TRODS FORBUD

Paypals grundlægger, Peter Thiel, påbegynder planer om at investere i marihuana-industrien. I halvdelen af USA er det endnu ulovligt, og Thiels fond er den første institutionelle investor. Thiel er kendt for sine investeringer i eksperimentelle firmaer, og det overrasker derfor ikke, at han her i front. (PAYPAL FOUNDER PETER THIEL BECOMES MARIJUANA'S FIRST BIG INVESTOR)

THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

UBER FORBYDES I BEIJING

Den omstridte taxa-app Uber ulovliggøres nu i Beijing. Kinas hovedstad varsler, at alle chauffører, der kører uden licens, vil blive retsforfulgt og skal betale en bøde på op til 20.000 yuan, svarende til 20.500 kr. (UBER BLOCKED FROM OPERATING IN BEIJING)

VERDENS AKTIEMARKEDER HÅBER ECB VIL BOOSTE ØKONOMIEN

Efter at eurozonen officielt er i deflation, steg forhåbningerne blandt aktiehandlere om, at ECB vil igangsætte kvantitative lempelser og stimulere økonomien. Aktiemarkeder verden over så en stigning som følge af spekulationer om ECB's kommende initiativer. (STOCK MARKETS SURGE ON STIMULUS HOPES)

MARKS AND SPENCER SKUFFER IGEN

Storbritanniens største detailhandler i tøj, Marks & Spencer, skuffer igen med sine salgstal. Selskabet indrømmer, at resultaterne er skuffende, og der stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt, topchefen er den rette til at lede firmaet. (THE ANSWER TO MARKS & SPENCER'S CLOTHING WOES - START CLOSING STORES)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

NORGE VIL KUNNE KLARE ENDNU LAVERE OLIEPRISER

De faldende oliepriser steg en smule torsdag og fredag, men ligger stadig under 50 dollar per tønde. Skulle det ikke være en vedvarende trend, og priserne falder yderligere, vurderes det af chef i det norske oliefirma IKM Gruppen, at Norge vil kunne klare en pris helt ned på 40 dollar per tønde. (NORGE KLARER SEG MED EN OLJEPRIS PÅ 40 DOLLAR FATET)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

13:14 Europa/middag: Danske aktier tager top og bund i rødt europæisk indeks
12:11 Obligationer/middag: Renter siver let efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023
08:22 Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022
08:00 Virksomhederne forventer stigende beskæftigelse
07:55 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
07:44 Aktier/tendens: Novo, Mærsk og Zealand Pharma i fokus i ventet rød start
07:40 Aarsleff på vej med trecifret millionudlodning, forudser Danske Bank
07:35 Råvarer: Oliepriserne er stabile trods usikre renteudsigter
07:00 Coloplast får trimmet kursmålet hos canadisk finanshus
06:48 Obligationer/tendens: Vigende rente i sigte på svindende håb om rentesænkning i USA
06:43 Et rederi skiller sig ud i blandet fredagsmarked for Mærsks asiatiske konkurrenter