Fredagens obligationer: Rentestigninger blev afløst af fald

Udgivet den 23-02-2024  |  kl. 17:00  |  

Fredagens indledende rentestigninger gik i løbet af eftermiddagen i sig selv på det danske obligationsmarked.

Det endte med et samlet fald for dagen på 4 basispoint til 2,48 pct., og dermed endte renten 3 basispoint lavere end fredag i sidste uge.

Faldet kom til trods for spekulationer om, at stærke positive aktiemarkeder kan få den amerikanske centralbank til at tøve, når det kommer til pengepolitiske lempelser. Det vurderer Nordea i en analyse.

- De kraftige aktiekursstigninger vil sammen med de meget bedre end forventede økonomiske nøgletal få Federal Reserve til at vente med at sætte renten ned.

- Fed vil næppe ønske at forstærke euforien på de amerikanske og globale aktiemarkeder. Den første rentenedsættelse er nu først fuldt indpriset på FOMC-mødet den 31. juli, skriver Niels Christensen, chefanalytiker i Nordea.

Fra nøgletalsfronten bød formiddagen på tal fra den tyske erhvervstillidsindikator, IFO, som udviklede sig lidt bedre end ventet i februar,

Hertil kom en strøm af taler fra beslutningstagere i Den Europæiske Centralbank, hvor blandt andet den østrigske centralbankchef og ECB-medlem, Robert Holzmann, ikke vurderede, at ECB skal gå forrest med hensyn til at sætte renten ned.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder