Gabriel Holding opjusterer efter vækst i den globale forretning

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 09:23  |  
Arkiv: Foto

Tekstilproducenten Gabriel Holding har haft større vækst end ventet i første halvdel af regnskabsåret, og det kaster en opjustering af sig. Det er navnlig den globale tekstilforretning, der har klaret sig bedre end forudset.

Det meddeler selskabet mandag morgen, hvor der samtidig præsenteres foreløbige tal for første halvdel af det skæve regnskabsår 2023/24.

- Under de givne markedsudfordringer vurderer ledelsen, at omsætningsvæksten indikerer en stærk konkurrenceevne og markedsposition for koncernen, fremgår det af meddelelsen.

Gabriel Holding venter nu en omsætning for hele regnskabsåret på 880-930 mio. kr. mod tidligere ventet 850-900 mio. kr.

Samtidig løftes forventningerne til driftsindtjeningen, EBIT, til 8-15 mio. kr. mod tidligere 0-10 mio. kr.

Der ventes fortsat "et lille negativt resultat før skat", men positive pengestrømme. De finansielle poster ventes fortsat at være negative i 2023/24, oplyser selskabet.

Første halvår af regnskabsåret 2023/24 bød dog på en lille tilbagegang fra året forinden. Selskabet leverede en omsætning 469 mio. kr. mod 492 mio. kr.

Det er dog bedre end ventet ved regnskabsårets start, skriver Gabriel.

På driften faldt resultatet målt på EBIT til 10,5 mio. kr. mod 21,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, faldt til 35 mio. kr. mod 44,5 mio. kr.

Resultatet før skat ender i den foreløbige opgørelse på 1,2 mio. kr. mod 13,4 mio. kr.

Gabriel Holding offentliggør sit regnskab for første halvår 2. maj.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder