Godt nyt til boligkøberne: Udbuddet matcher nu næsten sidste år

Udgivet den 28-03-2022  |  kl. 19:00  |  
Villaer på villavej. Foto: Boligsiden

Efter en lang periode med et fald, er det samlede antal boliger til salg er nu næsten på samme niveau, som det var på samme tidspunkt sidste år. Foto: Boligsiden

Boligsidens nye ugetal for uge 12 bringer godt nyt til boligkøberne. For udbuddet af boliger steg i sidste uge for fjerde uge i træk, og det betyder ikke bare, at der nu er sagt farvel og tak til de faldende udbudstal, men også at antallet af boliger til salg nu næsten er på niveau med samme tidspunkt sidste år.

Det er samtidig første gang siden uge 1, at der er mere end 37.000 boliger til salg. Dengang var udbuddet cirka 4.000 boliger lavere end i uge 1 sidste år. I den forgangne uge var forskellen én procent - en forskel på mindre end 500 boliger.

"Hvor vi sidste år på denne tid havde haft en periode med en udbudskurve i nedadgående retning, er tendensen nu omvendt. Det samlede udbud stiger til godt 37.000 boliger. Det er en virkelig positiv nyhed for køberne, for det betyder, at der kommer boliger til salg i stort omfang," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Når det er sagt, hører det selvfølgelig med til historien, at udbuddet faldt en del sidste år, da det massive boligsalg fik gjort et pænt indhug i det samlede antal boliger til salg. Nu ser vi et stabilt, højt boligsalg og en stigende lyst til at sætte boligen til salg. Men selv om vi formentlig snart krydser kurven for sidste års niveau, er der fortsat et rigtig godt stykke op til at nå udbuddet fra tiden før corona."

Sammenligner vi for eksempel med uge 12 i 2020, hvor corona kun netop havde gjort sit indtog, var der dengang lidt mere end 55.000 boliger til salg i Danmark - altså en forskel på cirka 18.000 boliger.

"Der er kommet rigtig mange boliger til salg de seneste år, men der er bare solgt langt flere, og de er solgt langt hurtigere. Det har skabt det lave udbud. Lad os håbe, at vi med de seneste fire ugers stigende udbud kan få genoprettet lidt af balancen. Det har markedet godt af," slutter Birgit Daetz.

The post Godt nyt til boligkøberne: Udbuddet matcher nu næsten sidste år first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje