Harboes Bryggeri A/S - Justering af forventninger til regnskabsåret 2019/2020

Udgivet den 27-04-2020  |  kl. 14:58  |  

 

Udvikling i forlængelse af COVID-19 og yderligere strategiske omstruktureringer i Harboes Bryggeri A/S giver anledning til justering af forventningerne til regnskabsåret 2019/2020

Harboes Bryggeri A/S er i regnskabsårets 4. kvartal blevet påvirket af en række markedsmæssige udfordringer som følge af COVID-19, der påvirker forventningerne til årets resultat. Samtidig betyder en række yderligere omstruktureringer og strategiske tiltag, at koncernen ikke forventer at realisere, det forventede EBITDA og resultat før skat for hele regnskabsåret 2019-2020, som blev kommunikeret i selskabsmeddelelserne den 31. oktober 2019 og den 30. januar 2020. Koncernens pengestrømme fra drift og frie pengestrømme udvikler sig positivt, og Harboe har fortsat solidt kapitalberedskab til at håndtere den aktuelle situation.

Harboe forventer nu et EBITDA i niveauet 64-68 mio. kr. mod tidligere i niveauet 70-80 mio. kr. Resultat før skat forventes nu at blive et underskud i niveauet 40-44 mio. kr. mod tidligere et underskud i niveauet 20-30 mio. kr.

Harboe offentliggør årsrapport for 2019/2020 den 25. juni 2020. Her vil koncernen kommunikere nærmere om forventningerne til regnskabsåret 2020/2021. Disse forventninger vil være under indflydelse af en række risikofaktorer og generelle markedsmæssige betingelser, og den aktuelle situation i forbindelse med COVID-19 og varigheden af denne bidrager til yderligere usikkerhed i forbindelse med forventningerne. Harboe forventer på basis af de gennemførte omstruktureringer, effektiviseringer og fokusering af aktiviteterne et overskud i det kommende år.

CEO I HARBOES BRYGGERI, SØREN MALLING, UDTALER:

"Det har været et særdeles udfordrende år for Harboes Bryggeri A/S, hvor vi har været påvirket af en række både markedsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som betyder, at vores resultater bestemt ikke bliver tilfredsstillende. Og den seneste udvikling med COVID-19 har sat indtjeningen under yderligere massivt pres. Men det har været meget vigtigt for os at fastholde momentum i arbejdet med vores strategiske indsatsområder, så vi får skabt fundamentet for en markant styrket værdiskabelse i koncernen. Dette arbejde påvirker resultaterne negativt i år, men vi kan allerede nu se, at indsatsen virker, og vi har derfor - på trods af fortsat usikre markedsvilkår - positive forventninger til udviklingen i 2020/2021."






Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse 14 - 2019-2020_DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge