Hartmann indkalder til ekstraordinær generalforsamling 16. oktober

Udgivet den 22-09-2023  |  kl. 17:05  |  
Arkiv: Foto

Brdr. Hartmann indkalder til en ekstraordinær generalforsamling den 16. oktober, hvor der skal tages stilling til det forslag, som er kommet fra storaktionær Thornico Holding om at afnotere selskabet fra fondsbørsen i København.

Thornico Holding, som er ejet af Christian Stadill, anmodede tidligere om, at der blev indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling, og det blev dengang også meddelt, at Thornico havde til hensigt at tilbyde at købe de øvrige aktionærer ud af selskabet til en pris på 300 kr. per aktie.

Thornico Holding ejer i forvejen 68,6 pct. af aktierne i Hartmann, og en beslutning om afnotering vil ifølge fondsbørsens regler kræve opbakning fra aktionærer, der repræsenterer 90 pct. af aktiekapitalen.

Planerne om afnotering og tilbuddet om at købe de resterende aktier for 300 kr. per aktie har skabt utilfredshed hos mindretalsaktionærerne, og nu vil Dansk Aktionærforening forsøge at samle dem.

- I første omgang opfordrer vi derfor alle private investorer, der ejer aktier i Brdr. Hartmann, til at melde deres interesse ind til os. Derfra vil vi sammen med en gruppe frivillige sørge for, at der indkaldes til et koordinerende møde, hvor en mere formel samling af investorgruppen kan ske, siger Mikael Bak, administrerende direktør for Dansk Aktionærforening i en meddelelse.

Samlingen sker med henblik på, at Danske Aktionærforening kan medvirke til at arbejde for, at en mulig afnotering sker på fair vilkår og til en pris, der afspejler markedsværdien.

Og såfremt det ikke er tilfældet, ønsker foreningen at sikre, at mindretallet kan stemme gennem fuldmagter eller fremmøde, så et eventuelt urimeligt forslag kan blive blokeret på en kommende generalforsamling.

Fredag lukkede Hartmann 2,7 pct. højere i 308 kr., og den bevægede sig dermed væk fra det købstilbud, som majoritetsaktionæren Thornico Holding annoncerede som en mulighed tirsdag aften.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:41 USA/åbning: Wall Street badet i rødt - Hawaiin Air farer til himmels
15:04 Ørsted får lån på op til 1,2 mia. euro fra europæisk investeringsbank til havvindprojekter
14:25 Baltic Dry-indekset fortsætter optur for ottende dag i streg
14:18 USA/tendens: Fredagsplus afløst af mandagsnedtur - flyselskabet Hawaiian i markant plus
14:05 Danske Bank får højere kursmål hos Citi
13:26 Ørsted rygtes at få lån på 1,2 mia. euro fra EIB til havvindprojekter
13:24 Jyske Bank fremrykker første rentesænkning fra Nationalbanken til juni fra september
13:05 Valuta: Bitcoin ligger i højeste niveau i halvandet år
12:55 Bitcoin fortsætter opturen til over 40.000 dollar
12:32 Syv af 12 samfundskritiske it-systemer dumper i ny undersøgelse
12:30 Valuta: Schweiziske franc svækkes efter uventet dyk i inflationen
12:14 Europa/aktier: Nokia presset af rygter i lyserødt marked
11:45 Obligationer/middag: Renten i ro efter morgenfald - fokus rettet mod Lagarde
11:20 For tidligt at erklære sejr over inflationen i eurozonen, mener ECB-næstformand
11:17 Aktier/middag: ISS i top i grønt marked - Rockwool under pres efter analysenyt
11:01 Nykredits topchef udpeges som ny formand for bankorganisation
10:39 Nordea/Citigroup: Hæver kursmål med 15 kr. og gentager "køb"
10:25 Medier: Trepartsaftale om lønløft i det offentlige er på plads
09:59 Shape Robotics brager i vejret efter rekordordre på 53 mio. kr.
09:42 Mærsk investerer over 3 mia. kr. i infrastruktur i Sydøstasien