Ikke alle skal stemme hvor de bor

Udgivet den 30-08-2011  |  kl. 10:06  |  

Hvis du skal flytte efter onsdag den 31. august 2011, og hvis du flytter fra en kommune i Danmark til en anden, gælder der en særlig regel for dig, når du skal stemme til folketingsvalget. I så fald kan du nemlig ikke nå at blive optaget på valglisten i den kommune, du flytter til. Derfor skal du stemme i den kommune, du flytter fra, når der er folketingsvalg den 15. september 2011. Du kan stemme på to måder:

Enten ved at møde personligt op på valgdagen på afstemningsstedet i den kommune, du lige er flyttet fra. Eller ved at brevstemme. Din brevstemme vil i så fald blive sendt til den kommune, du er flyttet fra.

Det skriver Indenrigsministeriet.

Du vil kunne stemme på de partier og kandidater, der stiller op i den storkreds, der hører under din tidligere bopælskommune. Lister over opstillede kandidater i de forskellige kredse offentliggøres cirka 8 dage før valgdagen påIndenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Sidste dag for brevstemmeafgivning er tirsdag den 13. september 2011. Du kan stemme pr. brev på et hvilket som helst folkeregister/borgerservicecenter.

Kommunerne skal holde åbent for brevstemmeafgivning mindst ét sted i kommunen nogle timer den sidste dag, man kan brevstemme (tirsdag den 13. september 2011). Tjek eventuelt kommunens hjemmeside for nærmere information om åbningstider m.v.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder