Internationale avisuddrag med Amazon, Intel og Nokia

Udgivet den 25-10-2019  |  kl. 06:36  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

AMAZON'S INDTÆGTSFALD UDLØSER MASSIVT AKTIEUDSALG EFTER LUKKETID

Amazons overskud i tredje kvartal faldt i forhold til for et år siden, da øgede udgifter til næstedagsleverings-tjenesten slog igennem. Det er det første indtjeningsfald i mere end et år. (AMAZON PROFIT DROP TRIGGERS SHARP AFTER-HOURS SELL-OFF)

SOFTBANK-STØTTEDE FAIR SKAL SKÆRE 40 PCT. AF PERSONALET VÆK

Bilabonnement-opstartsvirksomheden Fair, der samarbejder med Uber og støttes af Softbank, skærer hundredevis af job væk, da selskabet slås med at finde en rentabel vej fremad. (SOFTBANK-BACKED START-UP FAIR TO CUT 40 PCT. OF ITS STAFF)

CITIGROUPS DETAILBANK-CHEF FORLADER FINANSHUSET

Citigroups chef for detailbanken forlader virksomheden i en ledelsesrokade, der sætter hans efterfølger i en stærk position for at blive administrerende direktør for en af USA's største banker. (CITIGROUP'S CONSUMER BANKING CHIEF TO LEAVE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

INTEL ØGER FORVENTNINGER OG STIGER

Intels indtjening i tredje kvartal steg, og helårsprognosen blev hævet, hvilket er med til at lette investorernes bekymring over vigende efterspørgsel. (INTEL RAISES OUTLOOK, SENDING SHARES HIGHER)

TWITTER-AKTIEN DROPPER EFTER FALD I ANNONCEINDTÆGTER

Twitter-aktien faldt, efter at softwareproblemer har medført annoncørfrafald og et svagere end forventet annoncesalg, hvilket tynger indtægtsvæksten i det seneste kvartal. (TWITTER SHARES FALL AS AD-BUSINESS WOES WEIGH ON GROWTH)

COMCASTS RESULTAT STEG EFTER REKORDKUNDEVÆKST

Comcasts nettoresultatet steg 11 pct. i tredje kvartal efter et rekordstort antal nye kunder og et løft fra overtagelsen af den europæiske betalings-tv-gigant Sky samt dens hurtigt voksende mobiltelefonenhed. (COMCAST'S PROFIT RISES AMID RECORD CUSTOMER GROWTH)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

LABOUR I KAOS OVER VALG-TILBUD FRA BORIS JOHNSON

Labour-leder Jeremy Corbyn holder Boris Johnsons håb om et hurtigt parlamentsvalg i live trods massivt pres fra sit eget parti. Corbyn har ikke truffet nogen endelig beslutning om premierministerens forslag om at give parlamentsmedlemmer mere tid til at få brexit-aftale igennem mod at støtte op om et valg. (LABOUR IN CHAOS OVER ELECTION BID BY BORIS JOHNSON)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

NORWEGIAN NÆRMERE SIKKERHED MED 1,2 MIA. PUND KINESISK FLYAFTALE

Lavprisselskabet Norwegian er kommet et skridt nærmere overlevelse med en aftale med et joint venture, der ejes af China Construction Bank Corporation. Aftalen sparer det likviditetsramte flyselskab 1,5 mia. dollar. (NORWEGIAN FLIES CLOSER TO SAFETY WITH 1.2 BLN. POUNDS CHINESE PLANE DEAL)

THE GUARDIAN (WWW.THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

BARCLAYS I U-VENDING OVER FORBUD MOD POSTKONTOR-HÆVNINGER

Barclays har bøjet sig efter voldsom kritik og skrottet en beslutning om at stoppe kundernes hævninger på postkontorer. (BARCLAYS U-TURNS OVER BAN ON POST OFFICE CASH WITHDRAWALS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

BOSCH VIL REDUCERE MEDARBEJDERANTAL MED YDERLIGERE 1000

Bosch vil reducere medarbejderstaben med yderligere 1000 i Baden-Württemberg. Det er Automotive Steering-afdelingen, der er berørt. (BOSCH WILL WEITERE 1000 ARBEITSPLÄTZE ABBAUEN)

THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)

HONDA SKAL UDSTIKKE KURS FOR DEN NYE JET-DIVISION PÅ TURBULENT MARKED

Næsten fire år efter levering af det første jetfly står Honda, der er bedre kendt for biler, græsslåmaskiner, motorcykler og marinemotorer, over for den endelig beslutning, om man vil pumpe flere milliarder i flydivisionen efter årtiers udviklingsarbejde. (HONDA MUST SET A COURSE FOR FLEDGLING JET DIVISION IN TURBULENT MARKET)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

NOKIA SÆNKER PROGNOSEN

Telekommunikationskoncernen Nokia fremlagde en indtjening per aktie under analytikernes prognoser. Samtidig sænkedes margin-forventningerne. Aktien kollapsede på børsen i Helsinki. (NOKIA SÄNKER PROGNOSER)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023