INTERVIEW - Brandts Klædefabrik: Penge til IT-investeringer er intet problem

Udgivet den 24-01-2000  |  kl. 12:42  |  

København--24. januar--NetPosten--Brandts Klædefabrik er ved at udvikle sig til et IT-investeringsselskab. I den nuværende situation er det kun ledelsesressourcer, der lægger en dæmper på ekspansionen - ikke pengene.

Det er intet problem at skaffe penge til IT-investeringer. Og det er heller ikke et problem at skaffe egnede projekter. Derimod er ledelsesressourcerne et problem. Det sagde adm. direktør i Brandts Klædefabrik, Ole Timm, mandag til NetPosten.

Brandts Klædefabrik er således ved at udvikle sig til et IT-investeringsselskab. I dag har selskabet meddelt, at man har købt netauktion.dk, og i fremtiden vil lignende opkøb finde sted. Direktøren ville ikke oplyse, hvor meget netauktion.dk har kostet, "men der er ikke tale om noget kæmpebeløb," sagde han. Man er dermed meget, meget langt fra det beløb på 80 mio. kr., som Jubii Auktioner blev købt for.

- Vi har sagt nej til penge, da vi ikke ønsker at få tilført dovne penge, som vi ikke kan sætte igang med at arbejde. Men vi har 34 mio. kr. i likviditet - klar til at sætte i nye virksomheder. Og det må gerne være virksomheder, der bare er på projekt-stadiet, sagde adm. direktør Ole Timm mandag til NetPosten.

For ham ser den ideelle ejerstruktur sådan ud, at Brandts Klædefabrik ejer 40 pct. af en virksomhed, en passiv investor ejer andre 40 pct., mens en ildsjæl ejer 20 pct. af virksomheden.

- Vi vil gerne aktivt påvirke virksomheden, men samtidig vil vi gerne have en passiv investor med, sagde Ole Timm.

Omkring selve problemet med ledelsesressourcerne sagde Ole Timm, at det tager tid, at få udviklet den styrke for Brandts Klædefabrik, men der arbejdes på at styrke selskabet på den front.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:19 Aktier/tendens: Høgeagtig prognose fra Federal Reserve kan tynge stemningen
08:10 Goldman Sachs ser amerikansk aktiekorrektion forude
07:35 Råvarer: Oliepriserne falder på bekymringer om væksten i USA
07:11 Mærsk: Sådan går det de asiatiske peers torsdag
06:55 Obligationer/tendens: Muligt rentehop fra start - nye inflationstal i fokus
06:45 Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj
06:43 Houthierne forårsager alvorlig skade på græsk skib
06:33 Asien: Elbilproducenter trækker op i let positivt marked - Japan bakker inden rentemøde
06:33 Federal Reserve regner med blot en enkelt rentesænkning i 2024
06:33 SEB ser 20 pct.s potentiale i Unibrew og hæver kursmålet
06:32 Valuta: Dollar genvinder noget af det tabte efter udsigt til én rentenedsættelse fra Fed
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter lave forbrugerpriser - Fed sendte dem lidt op igen
06:32 USA/lukning: Masser af rekorder - Apple, Nvidia og Microsoft i nye toppe
06:30 Kalender med link - torsdag den 13. juni
17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig