INTERVIEW - Unibank: Betalingsbalance forværres som frygtet, men der er bedring i sigte

Udgivet den 13-01-1999  |  kl. 10:46  |  

København--13. januar--NetPosten--Den danske betalings- og handelsbalance går den vej, som man har frygtet, og tallet overrasker ikke på nogen måde, vurderer Unibank, der imidlertid venter en forbedring i løbet af de næste to år.

Underskuddet på den danske betalingsbalance blev i oktober på 2,0 mia. kr., oplyste Danmarks Statistik onsdag. På forhånd havde markedet kun ventet et underskud på 1,4 mia. kr.

Unibanks økonom Christian Kamper Lund siger til NetPosten, at Unibank faktisk havde ventet et underskud på betalingsbalancen på hele 3,0 mia. kr. i oktober. Det forværrede tal skyldes, at en forringelse af de løbende overførsler og renter og udbytter præger balancen en del. Dertil kommer, at handelsbalancen godt nok er forbedret, men den får svært ved at leve op til de sidste måneder af 1997.

- Importen er faldet over måneden, men det er eksporten ligeså. Industri- og landbrugsprodukter er særligt udsatte. De seneste tyske handelsbalancetal var gode, så det er klart, at vi har problemer, siger Christian Kamper Lund.

Unibank forventer en afmatning i den danske økonomi i 1999 og 2000, hvilket vil forbedre betalingsbalancen. Samtidig hjælper pinsepakken til.

- Rentefaldet udhuler godt nok en del af pinsepakken, men jeg er sikker på, at privatforbruget bliver stoppet her i 1999. Og den lavere vækst i Danmark de næste to år vil også forbedre betalingsbalancen, siger økonomen.

- Dansk eksport har været ramt af dårlig konkurrenceevne gennem højere lønstigningstakter. Nu skal overenskomsterne give et klart signal om, at lønstigningerne holdes i ro. Den stærke danske krone er en medvirkende årsag til eksportfaldet, men der er for mange positive effekter for den danske økonomi ved at bevare en stærk krone til, at vi vil råde til at slække på fastkurspolitikken. Det er bedre at benytte andre instrumenter som for eksempel at begrænse lønstigningerne, mener Christian Kamper Lund.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder