Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 07:12  |  

Oliepriserne er steget stejlt natten til fredag, efter at Israel ifølge amerikanske embedsmænd har ramt mål i Iran.

Det rapporterer Bloomberg News.

Eskaleringen af fjendtlighederne i Mellemøsten har skabt frygt for olieforsyningen. Og reaktionen på oliemarkedet er mere udtalt end mod slutningen af sidste uge, hvor der gik rygter om, at Iran ville angribe Israel - et angreb, der blev lanceret i stor skala med missiler og droner sidste weekend.

- Alt afhængig af angrebets omfang, er vi kommet tættere på et scenarie, hvor risici i forhold til udbuddet bliver en realitet.

- Markedet vil sandsynligvis begynde at indregne en endnu større risikopræmie, siger Warren Patterson, chef for råvarestrategi hos ING Groep i Singapore, til Bloomberg News om fredagens israelske angreb.

Bekymringerne i markedet går blandt andet på, at den omfattende olietransport ud af Hormuz-strædet ud for Iran forstyrres. Hormuz-strædet forbinder Den Persiske Golf og Det Arabiske Hav.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 88,60 dollar mod 86,64 dollar torsdag eftermiddag. Da olieprisen var højest kort før klokken 5 kostede en tønde Brent 90,75 dollar.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 84,25 dollar mod 82,25 dollar torsdag eftermiddag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2397,20 dollar mod 2395,10 dollar torsdag eftermiddag.

Også guld skød i vejret efter Israels angreb, da markedet søgte i sikker havn. Prisen toppede i 2433,30 dollar per ounce natten til fredag. Det er en smule fra rekordniveauet på 2448,80 dollar per ounce i fredags, da der gik rygter om Irans kommende angreb på Israel.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder