Jefferies: ISS med stærk vækst i tredje kvartal hjulpet af højere priser

Udgivet den 02-11-2023  |  kl. 07:10  |  
Arkiv: Foto

ISS kom stærkere end ventet gennem tredje kvartal på både toplinjen og den organiske vækst, hvor højere priser, bedre volumener og vækst i mer-arbejdet bidrog positivt.

Det vurderer Jefferies i en analyse.

Den organiske vækst endte i tredje kvartal på 9,3 pct., hvilket var højere end både konsensus blandt analytikerne, der lød på 7,7 pct., såvel som Jefferies egne estimater på 7 pct.

- Væksten var primært drevet af Central- og Sydeuropa, hvor den organiske vækst forblev stærk på 14 pct., hvilket delvis skyldes hyperinflation i Tyrkiet såvel som tilgangen af nye kontrakter, prissætning og solid vækst på tværs af regionen, skriver Jefferies.

Analysehuset noterer også, at Americas-divisionen viste aftagende vækst sammenlignet med kvartalet forinden, men at det primært skyldes et svært sammenligningsgrundlag, og at aktiviteten stadig er høj.

I regnskabet blev der sat tal på tidligere udmeldte engangsomkostninger relateret til strategien OneISS, der nu ventes at lande på 200-250 mio. kr. Samtidig blev der flaget for flere mulige engangsomkostninger.

- Selvom det mere eller mindre har været bekræftet fra ledelsen efter halvårsregnskabet, føles bekræftelsen stadig skuffende for ISS. Kommentarerne indikerer dog driftsmæssige fordele på omkring 200-250 mio. kr., der bør blive realiseret fra 2024 og frem, hvilket potentielt kan understøtte tilliden til en driftsmargin på mere end 5 pct. fra 2024 og frem, skriver Jefferies.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne