Jyske Bank: Krisen er dybere end nogensinde

Udgivet den 09-10-2008  |  kl. 09:12  |  

Her til morgen har den engelske regering i samarbejde med Bank of England annonceret en storstilet redningspakke for landets bankvæsen.

Jyske Bank fastslår, at dette understreger, hvor alvorlig situationen er i den finansielle sektor.

- Udover at sikre kortsigtet likviditet, indeholder pakken også en mulighed for, at den engelske stat indskyder penge i bankerne og dermed overtager en del af ejerskabet. De største britiske banker anført af bl.a. Royal Bank of Scotland, HSBC og Lloyds har allerede indikeret, at de er interesserede i at modtage hjælp. Planen vil de facto betyde, at det engelske bankvæsen bliver seminationaliseret. Vi opfatter planen som et tydeligt bevis på, at krisen er dybere end nogensinde, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk