Jyske Bank: Plat eller krone

Udgivet den 06-08-2004  |  kl. 10:30  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til valutamarkedet:

Hvor mon alle de "gode gamle" valutahandlere er blevet af? Handlere, som følte valutajorden skælve, inden selv det mest sensitive dyr ville fornemme faren. Valutahandlere af i dag er desværre blevet transformeret til sørgelige skygger af sig selv. I denne omgang har hele valutamarkedet siddet i skyttegraven som en vingeskudte and en hel uge for at vente på den eneste ene nemlig den fantastiske beskæftigelsesrapport fra USA - og mere specifikt tallet for beskæftigelsen udenfor landbruget (NFP).

Kun en dårlig undskyldning ifølge min mening. Se blot på den seneste opførsel i markedet ovenpå offentliggørelsen af de seneste vigtige nøgletal fra USA. USD har rystet de dårlige nyheder af sig og drager fuld fordel af de gode, hvilket som sagt er tegn på en stærk underliggende trend. Jeg tvivler på, at dagens NFP-tal vil ændre dette billede. Så bliver NPF-tallet lige i øjet, ja måske endda bedre end de forventede 230.000, vil det sandsynligvis blive brugt som en ny undskyldning for at købe USD igen. Mere speget bliver det, hvis NFP-tallet skuffer igen. I så fald bliver det nok afklaret, om den seneste underliggende trend vil flamme op igen eller brænde ud.

Overfladisk set ligner det enten plat eller krone. Men kun overfladisk. Stærke trends kommer og gå deres egne veje, og markedsanalytikere, strateger og andet godtfolk forsøger desperat at forklare dem, i takt med at de udvikler sig. Men i sidste ende er økonomiske nøgletal, politiske begivenheder osv. osv. intet andet end bump/vigepladser på den underliggende trends snørklede vej. Vi er selv i alarmberedskab i bevidsthed om, at den nye nedtrend i EUR/USD er en uomtvistelig kendsgerning.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder